Hvert år kommer 305.000 udlændinge til Danmark for at læse eller arbejde. Men de papirer og hjemmesider, de skal bruge for at komme på plads i deres nye hjem, er alle sammen på dansk.
Selvangivelsen fra Skat er på dansk, samme er Borgerservices hjemmeside, Nem ID - ja, selv invitationen til danskundervisning er på dansk. Det skriver Politiken.
Erhvervslivet er utilfredse med, at den udenlandske arbejdskraft ikke bliver budt velkommen på et sprog, de kan forstå.
"I nogle kommuner er 100 procent af den offentlige kommunikation kun på dansk, og det er helt uacceptabelt at forvente, at udlændinge kan forstå det fra første dag. Ud over at det er dødhamrende bøvlet for dem, signalerer det noget helt skævt til udenlandske studerende, arbejdere og turister," siger Tine Horwitz, leder af Consortium for Global Talent, til Politiken.
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) erkender problemet.
"Vi er nødt til at gøre noget systematisk ved det her. Når vi er enige i strategien om at være et åbent land, er vi nødt til at håndtere, at vores lille særegne sprog ikke er allemandseje. Derfor vil jeg opfordre alle ministre til at screene deres område og finde de steder, vi kan gøre det bedre," siger Morten Østergaard til Politiken.
Et af regeringens erklærede mål er "åbenhed over for udlandet".
Venstres integrationsordfører Inger Støjberg, mener også, at det sproglige enevælde er et problem.
"Det nytter simpelthen ikke noget på den ene side gerne at ville have højtuddannet arbejdskraft til Danmark og så på den anden side ikke at kunne kommunikere med dem på en ordentlig måde," siger Inger Støjberg til Newspaq. Hun tror, at et flertal i folketinget er klar til at ændre sprogpraksis for det offentlige.