Det nye hold på Badehotellet

Underholdning
Der er både nye og gamle ansigter i de nye afsnit af "Badehotellet", som får sæsonpremiere mandag den 27. januar. (Foto: Scanpix)

Snart får en af de mest populære serier sæsonpremiere. Her er hele holdet.

Siden 2013 har danskerne i stor stil tjekket ind på "Badehotellet", som er den største tv-succes i Danmark i mange år. Solen står højt på himlen, og det summer af ferieliv og dufter af havluft på Andersens Badehotel ved Vesterhavet i det nordligste Jylland møder både de rige stamgæster og de hårdtarbejdende ansatte.

Seriens første fem sæsoner udspiller sig i årene 1928-1933, hvor det store børskrak satte sit præg på økonomien, mens anden del tager sin begyndelse seks år senere – i 1939.

Der har været skiftet ud i både gæster og personale. I de nye afsnit dukker blandt mange andre "Rytteriet”-stjernen Rasmus Botoft op. 48-årige Rasmus Botoft spiller rollen som den snakkesaglige virksomhedsejer Johan Ramsing. Det siges, at fru Frigh (Anette Støvelbæk) får et godt øje til ham.

Også en landbetjent ved navn Folmer Gregersen er ny, han er spillet af Troels Malling.

En anden gæst, Johan Larsen, er også ny. Han bliver spillet af 31-årige Aske Bang.

Og siden vi snakker starten af Anden Verdenskrig, slipper vi heller ikke for nazismens indtog: Løjtnant Uwe Kiessling dukker op, spillet af den tyske skuespiller Anton Rubtsov. 

"Badehotellet" åbner dørene for den nye sæson den 27. januar kl. 20.00 på TV2.

Nede i køkkenet huserer fru Andersen (Bodil Jørgensen) stadig med både nye og gamle piger. Foto: Scanpix

Nyheder

Ryanair-boss:

Muslimske mænd er

den største risiko