Det koster kassen at være tough on crime

Sygefraværet stiger, tonen er blevet mere rå, og resocialiseringen er under ekstremt pres, advarer fængselsforbundet.
I dag skal justitsministeren komme med sit svar på, hvordan han vil løse problemet med overfyldte fængsler.
I dag skal justitsministeren komme med sit svar på, hvordan han vil løse problemet med overfyldte fængsler. Foto: www.colourbox.com (Arkivfoto)

"Vi har faktisk et af verdens bedste fængselssystemer. Vi anerkendes overalt i verden for at være førende på området, men de bestiller ikke andet end at gøre det ringere og ringere."

Sådan siger fængselsforbundets formand Kim Østerbye. Han er godt træt af at høre skiftende justitsministre komme med "en sang fra de varme lande", mens presset på fængslerne bare stiger og stiger.

"Det koster kassen at være tough on crime, og det vil man ikke prioritere. Man vil gerne gå ud og sige, at nu vil vi ikke have flere hjemmerøverier, og nu skal vi alle sammen kunne gå i tryghed på gaden. Men at tage konsekvensen af det ... Dér mangler der altså meget endnu, skulle jeg hilse at sige."

Ifølge Kim Østerbye mangler der mellem 200 og 250 pladser i fængsler og arresthuse, og samtidig er der behov for, at de pladser, som findes, kan sektioneres, så man kan dele fangerne ind i små grupper på 5-10 fanger i stedet for at have dem i store flokke på 20-40 fanger, som er svære for personalet at håndtere.

Det stigende antal bandemedlemmer, som fylder op i fængslerne, har bragt en mere rå og brutal kultur med inden for murene, som går ud over de andre indsatte. Også derfor er der brug for ændrede fysiske rammer for at bryde grupperingerne og for at kunne gennemføre det forebyggelsesarbejde, som dansk kriminalforsorg er bygget op omkring.

"Der er ingen tvivl om, at hele den resocialisering, som handler om at få folk ud igen, hvor vi er rollemodeller for, at man godt kan leve en kriminalitetsfri tilværelse, den bliver sat ekstremt under pres," siger Kim Østerbye, som også peger på et stigende sygefravær hos personalet som en direkte konsekvens.

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) er onsdag kaldt i samråd af Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne, som vil have svar på, hvordan han vil løse problemet med overbelægning. Men Kim Østerbye har ikke de store forventninger til ministeren.

"Jeg forventer, at ministeren som sædvanlig stiller op med en politisk forkølet forklaring. Vi har jo et valg på vej, som de er meget optagede af. Så jeg tror ikke, at han kommer med en udstrakt hånd til hverken os eller kriminalforsorgen, men at han siger: "Ih, vi har postet så mange millioner i det ene og det andet og det tredje." Men reelt har han ikke løst problemet," siger Kim Østerbye.

Heller ikke Enhedslistens retsordfører Line Barfod har de store forventninger til Brian Mikkelsen.

"Jeg er bange for, at der bare kommer nogle helt generelle betragtninger, men ikke noget som helst konkret. Men jeg håber da på, at vi kan få ham til at komme med et konkret løfte om, hvornår man går i gang med de forebyggende tiltag, som man lovede, da de satte den kriminelle lavalder ned," siger Line Barfod til Newspaq.

For hende er den forebyggende indsats alfa og omega. Det gælder den langsigtede forebyggelse helt ned i børnehave- og skolesystemet, det gælder det sociale arbejde f.eks. på gadeplan, og det gælder i forhold til at bruge alternativ straf som samfundstjeneste og betingede domme i stedet for at overfylde fængslerne.

"Det bedste her og nu, er at man i langt højere grad begynder at bruge alternativer til fængselsstraf, at man prøveløslader i større omfang, og så sætte ordentlige penge af til "kriminalforsorgen i frihed", så man stadig følger op på de mennesker, som ikke sidder i fængsel, men som stadig er undergivet forskellige vilkår," siger Line Barfod.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.