Det Hvide Hus gjorde mandag den tidligere amerikanske præsident Donald Trump opmærksom på, at han ikke bør vente på at få en flot invitation for at deltage i en offentlig kampagne for at få amerikanerne til at lade sig vaccinere mod covid-19.
Præsident Joe Bidens pressetalsmand, Jen Psaki, gjorde på et pressemøde opmærksom på, at andre tidligere præsidenter - deriblandt demokraten Barack Obama og republikaneren George W. Bush, har deltaget i kampagnen ved at tale offentligt for at få flere til at tage imod vaccinen.
Men Trump er derimod stort set forholdt sig tavs, siden han flyttede ind på sit luksusferiecenter i Florida.
- De andre levende, tidligere præsidenter har deltaget. De har ikke ventet på at få en invitation skrevet med guldbogstaver for at være med. Så han kan bare beslutte sig for at bidrage. Det vil være fint, hvis han gør det, siger Psaki om Trump.
- Hvis den tidligere præsident Trump vågner i morgen og beslutter sig for at tale om sikkerheden og den store betydning ved vaccinationer, så støtter vi det helt klart, tilføjer han.
USA er tæt på at komme til at producere langt mere vaccine, end det formentligt vil få brug for til hele befolkningen.
Logistiske problemer er langsomt ved at blive løst, og eksperter siger, at den største hindring i den fortsatte udrulning af vaccinationsprogrammet er skepsis i store dele af befolkningen.
Meningsmålinger viser, at mænd, der stemmer republikansk - det vil sige overvejende Trump-tilhængere - fører an i modstanden mod vaccinationer.
Trump og den tidligere førstedame Melania fik deres egne vaccinationer, inden de forlod Det Hvide Hus i januar.
Biden sagde mandag, at der vil være givet 100 millioner vaccineindsprøjtninger i USA inden for de kommende 10 dage.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.