Hård vind fordobler kuldefølelsen i den kommende tid. Ifølge både DMI og TV 2 Vejret bliver det en kølig omgang at være dansker fra midt i næste uge.
Her ryger kulden ned på et par minusgrader om dagen samt en håndfuld af slagsen om natten, og med en hård østenvind oveni hatten kommer det til at føles som mere end minus 10 grader.
Skal man tro TV 2, er der sne fra på onsdag, mens DMI først varsler fnug fra torsdag.
Vinteren har foreløbig været aldeles mild, og det er først nu, der er kommet en smule sne. Men kyndelmisse 2. februar skulle jo også gå som årets koldeste dag.