Det bliver fortsat dyrere at være dansker

Nye tal fra Danmarks Statistik over det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks viser fortsat stigning i priserne

Priserne stiger og sparker fortsat inflationen i vejret. Inflationen i Danmark - målt efter det EU-harmoniserede prisindeks - var i juni 2,2 procent mod 2,1 procent i maj.

Det viser nye foreløbige tal fra Danmarks Statistik.

Ser man på gennemsnittet i hele EU, er inflationen fortsat lavere i Danmark. Inflationen er gennemsnitligt i EU i juni på 2,6 procent mod 2,5 procent i maj.

Den højere inflation i EU skyldes ifølge Danmarks Statistik højere prisstigninger på naturgas, benzin og elektricitet end i Danmark.

Højest var inflationen i Ungarn med 5,6 procent. Lavest i Sverige med en stigning på 0,9 procent - målt fra år til år.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.