Der er blevet langet hveder og landets bagerdiske til den store guldmedalje i dag. For ifølge traditionen, skal man jo have det lune brød aftenen inden Store Bededag.
Men hvorfor nu det? Jo, da Store Bededag blev indført, blev den indvarslet allerede aftenen før, når kirkeklokkerne ringede som signal til at kroer og forretninger skulle lukke. Og så skulle der fastes, indtil gudstjenesterne var afsluttet dagen efter.
Det var ikke tilladt at arbejde – heller ikke for bagerne. Det betød ifølge Folkekirken.dk, at bageren ikke kunne levere friskbagt brød på bededagen – så de bagte ekstra store hvedeknopper dagen før, som så kunne lunes dagen derpå.
Selve traditionen med at spise de varme hveder dagen før Store Bededag opstod midt i 1800-tallet.
Store Bededag blev indført i 1686 som en ”Faste-, Bods- og Bededag” for hele landet på biskop Hans Baggers opfordring. Modsat de fleste andre helligdage, har dagen ikke rod i en bibelsk fortælling, men skulle samle mange af årets andre bodsdage.
Og det med at bede blev taget meget alvorligt – den skulle bruges på bod, bøn og faste. Og blev altså indvarslet allerede aftenen før, så befolkningen kunne møde ædru op i kirken på selve dagen – i den mellemliggende periode skulle man holde sig fra arbejde, rejser, spil og al slags ”verdslig forfængelighed”. Fasten sluttede først, når den sidste af dagens mange gudstjenester var overstået.
Store Bededag falder altid på fjerde fredag efter påske.