* I november fik Grækenland en overgangsregering med embedsmanden Lucas Papademos i spidsen, efter at den hidtidige premierminister George Papandreu fra socialdemokratiske Pasok accepterede at trække sig.
* Her blev det aftalt, at nyvalget skulle afholdes den 19. februar. Valget blev dog udskudt, og efter rygter om flere datoer og måneders forhandlinger blev man enige om den 6. maj.
* Valget blev en manifestation af den vrede, befolkningen har mod landets politikere på grund af det økonomiske morads, nationen er havnet i.
* De hidtidige største parti, Pasok, blev valgets store taber, mens flere små partier fik mange stemmer på at være kritiske over for de aftaler, der er indgået med EU.
* Det konservative Nyt Demokrati blev det største parti og havde dermed "førsteretten" til at danne regering, men måtte allerede den 7. maj opgive at danne regering.
* Herefter gik turen til venstrefløjspartiet Syriza, der dog den 9. maj heller ikke kunne samle enighed om en regering.
* Heller ikke Pasok kunne danne en regering og kastede håndklædet i ringen den 11. maj.
* Efter kaotiske forhandlinger i weekenden og mandag, opgav partierne definitivt at danne en ny regering. Derfor bliver der nu udskrevet nyvalg med afholdelse i juni.