I kommuner, regioner og stat står vi midt i en kæmpe strukturreform, som kun er halvt gennemført. Overarbejdstimerne bugner, og medarbejderne er stressede. Midt i det hele opdager regeringen pludselig, at det kniber med vælgernes tillid. Pengene er brugt til skattestop i stedet for investeringer i for eksempel sundhedsvæsenet. Så hu-hej bliver hele det offentlige spændt for regeringens genvalgscirkus, der hedder en kvalitetsreform. Nu må det høre op.
Lige nu er ikke brug for flere reformer; der er brug for flere hænder til at passe de ældre og til at passe strålekanonerne på kræftafdelingerne. Og så er der brug for arbejdsro til at gennemføre det lange, seje træk med at få gennemført strukturreformen på en ordentlig måde.
Vi skal fremtidssikre vores sundhedsvæsen og samle specialerne, så vi fremover kan sikre kvaliteten i behandlingen. Her ligger den virkelige kvalitetsreform og venter. Men den kommer til at kræve store investeringer og al vores opmærksomhed. Modsat regeringens vin-duespynt med kvalitetstavler ved indgangene til hospitaler og børnehaver.
I sundhedsvæsenet behandler vi flere og flere patienter for stadig mere. Vi arbejder også fokuseret med kvaliteten. Længe før regeringen kom i tanke om, at den skulle genvælges, har sundhedsvæsenet arbejdet med konsekvent at registrere fejl og mangler, og vi har arbejdet med konsekvente patienttilfredshedsundersøgelser.
Jo, vi arbejder allerede med kvaliteten. Men det grundlæggende problem i sundhedsvæsenet i de seneste år er, at investeringerne ikke er fulgt med tilgangen af patienter. Derfor sakker vi agterud i forhold til omverdenen ? og det går ud over kvaliteten.
Og regeringen tror, det kan klares med kvalitetstavler ved indgangene.