Skolens nye møbler var boret fulde af huller. Rundt om i klasselokalerne på Kirkebjerg Skole i Vanløse var stolene blevet hærget med en skarp genstand.
- Lærerne kunne til sidst regne ud, hvem der havde været hvor og hvornår. Jeg tilstod med det samme. Jeg havde fået en schweizerkniv af en onkel, der borede efter olie i Afrika.
10-årige Dennis Kristensen fik en regning med i tasken og måtte en tur forbi psykologens kontor på Kirkebjerg Skole i Vanløse, hvor han skulle kigge på symmetriske blækklatter.
Elektroder på hovedet
- Jeg skulle fortælle, om jeg så sommerfugle eller noget helt andet. Det var meget underligt. For et par år siden fik jeg elektroder på hovedet, da jeg skulle have lavet et kardiogram. Så nu har jeg et papir, hvorpå der står 'intet abnormt fundet'.
Dennis Kristensen griner og trykker fingrene mod den høje pande under en vigende hårgrænse. Han er i dag 59 år og står i spidsen for 200.000 sosu'er, handicaphjælpere, portører, vagtmestre, p-vagter, kantinefolk, vaskeriansatte, dagplejere og mange andre faggrupper i FOA.
Danmarks tredjestørste fagforbund er samtidig det med flest offentligt ansatte. Ni ud af ti medlemmer er deltidsansatte kvinder. De er midaldrende og tjener næsten en fjerdedel mindre end gennemsnittet for andre fagforeningsmedlemmer.
Medlemmerne skal se det beskidte vasketøj
Deres formand har ofte fået hæftet ordene 'problembarn' eller 'enfant terrible' på sig. Han mener, medlemmerne har ret til at se fagbevægelsens beskidte vasketøj.
Da han forud for de kuldsejlede trepartsforhandlinger tog afstand fra S-SF-forslaget om at få danskerne til at arbejde 12 minutter mere om dagen, sagde 3F-formand Poul Erik Skov Christensen, at FOA-formanden måtte 'have en skrue løs'.
- Jeg er ikke Rasmus Modsat for at være modsat. Men jeg har fået det med hjemmefra, at man skal sige, hvad man mener og stå ved det, man gør. Stædigheden kommer fra min mor, der styrede familien. Min far var mere blød og rund. Men når han en sjælden gang satte sig igennem stoppede diskussion også der.
Moren var uddannet syerske fra sydsjælland og blev senere kantineleder. Faren var slagter fra Lolland-Falster før han blev vaskerichauffør og kørselsleder. Begge rykkede fra land til by for af finde arbejde. Dennis Kristensen havde også en fem år ældre bror. Bjarne døde som 44-årig af leverkræft.
Kunne ikke gå forbi et slagsmål uden at være med
- Vi var på mange måder hinandens modsætninger. Han blev kontorelev hos FLSmidth, siden hen fuldmægtig i det offentlige og til sidst ejendomsmægler, da han døde. Politisk gik han til højre og jeg til venstre. Han var til James Dean hår og Brylcreem. Jeg tilkæmpede mig langt pagehår. Vi har underholdt med diskussioner til mange familiesammenkomster. Men vi respekterede altid hinanden.
Vanløse i 60'erne rummede både villakvarterer og husvildebarakker. Der var potentiale for både artige drenge og ballademagere. Dennis Kristensen burde efter "kvalifikationerne" have hørt til de førstnævnte. Men der var noget indebrændt i ham, som han siger.
- Jeg kan ikke huske, at jeg er gået forbi et slagsmål, jeg kunne have undgået, uden at deltage i det. Jeg var nok mere en rod, end mit villakvarter tilsagde. Hvis jeg mente, noget var uretfærdigt, kunne jeg blive forfærdelig vred.
I det pæne villakvarter holdt man på formerne. Moren brød sig ikke om Dennis' lange hår og cowboy-jakken. Men uden for hjemmets fire vægge måtte ingen kritisere hendes børn.
Dennis Kristensen interesserede sig ikke særlig meget for sin familie og prøvede altid at slippe for familie-sammenkomster. Han fandt først sent ud af, hans mor havde halvsøskende, der var kommet i familiepleje.
Morfars første kone døde af den spanske syge. Og han giftede sig sidenhen med hendes søster. Familien flyttede ind i huset ved Damhussøen efter hans død. Hans yngste barnebarn fandt først for nylig ud af, at hans morfar var kørt ud i en skov og havde taget sig af dage.
- Der er virkelig blevet holdt på formerne. Intet måtte slippe ud, men det er nok også min egen skyld, at jeg intet vidste. Når jeg snakker med min svigerinde, så ved hun alt det, jeg ikke vidste. Så min storebror må have vidst det. Jeg har nok selv et ansvar for at være brudt ud af de familiemæssige rammer. Det ærgrer mig lidt i dag.
Blev fjernet fra dansk-undervisningen
På trods af tendensen til hærværk mod skolens inventar og slagsmål i skolegården fik Dennis Kristensen gode karakterer i skolen - når fagene interesserede ham.
- Dansk og historie var spændende. Men da vi fik en ny og katastrofal dansklærer blev jeg fjernet fra undervisningen og sendt op til Mary Sørensen, der var håndarbejdslærer. Hun havde et eller andet for knægten, selvom hun godt kunne skælde mig ud.
Det var lige det, der skulle til. En kærlig og fast hånd. Slagsmålene i skolegården blev færre og færre. Dennis Kristensen springer frem til nutiden.
- Det var også min indgangsbøn til at blive valgt her i huset, at jeg bliver aldrig en god formand for den her biks, hvis jeg kun får at vide, hvor god jeg er, og ingen fortæller mig, når jeg har lavet noget møg.
På Falkonergårdens gymnasium blev slagsmålene udkæmpet i de politiske diskussioner.
Sammen med tre-fire klassekammerater rådyrkede Dennis Kristensen forfatterne Martin Andersen Nexø, Hans Kirk og Hans Scherfig. Romaner som 'Pelle Erobreren', 'Fiskerne' og 'Ditte Menneskebarn' plantede røde kim i Vanløse-drengen.
Flirt med Blekingegadebandens ophav
- Skulle jeg påstå, at jeg har fået den sociale forargelse, så stammer det nok mere fra at have læst mig til det, end at jeg har været født ind i det. Og vi stillede spørgsmålstegn ved alle lærernes påstande om, hvordan verden hang sammen. Man skulle tro, vi forberedte os til et argumentationernes VM.
Alt skulle dengang ses i marxismens optik. Og Dennis Kristensen meldte sig ind i Dansk Kommunistisk Ungdom (DKU). En af kammeraterne blev medlem af den socialistiske teoretiker Gotfred Appels studiekredse, hvoraf en af dem senere blev til Blekingegadebanden.
Dennis Kristensen havde kun prøvet at knokle på et fabriksgulv som arbejdsdreng i et sommerferiejob. Familien tog på camping-ferier eller kørte til Garda-søen i Italien om sommeren.
Gymnasietiden var festlig. Bajerne og pigerne flød i en lind strøm, når Dennis Kristensen ikke læste eller diskuterede. Det startede som regel fredag med en kasse øl ved købmandens bagdør. Morgenbrød hos bageren på vej hjem. Sove til to tre-tiden lørdag og så forfra.
- Min klasseklammerat konstruerede den mest fantastiske vækkemetode. Han bandt et snor fra et vækkeur til volumeknappen på radioen, så når Jørgen (dengang uden 'de') Mylius præsenterede sin hitparade søndag klokken 16, så vågnede vi. Sådan levede vi.
Nægtede at tage studenterhuen på
Til sine forældres store fortrydelse nægtede Dennis Kristensen at tage studenterhuen på hovedet. Og sammen med sine marxist-venner afslog han at køre i hestevogn.
- Vi ville ikke solidarisere os med fremtidens borgerskab i Danmark. Så vi købte en kasse øl og satte os nede ved Damhussøen. Men vi ville ikke gå glip af festerne, så vi dukkede op senere. Mine forældre var skuffede.
Efter gymnasiet bliver Dennis Kristensen militærnægter og arbejder et års tid som pædagogmedhjælper på en byggelegeplads i Herlev. Da det store sygehus i københavnerforstaden bliver indviet får Dennis Kristensen job som portør.
Han er glad for jobbet og bliver efter kun otte måneder afløser for tillidsrepræsentanten, der er på sygeorlov. Det var 1976.
- Jeg sagde, at jeg kun ville være det i et år, fordi jeg skulle videre med mit liv. Men jeg endte med at være det, indtil jeg blev fyret.
'Rødderne' var på Christiansborg ved Schlüterregeringens tiltræden i oktober 1982. Dennis Kristensen havde taget afspadsering for overarbejde.
Men den var blevet inddraget lige inden afgang til slotspladsen. Dermed overtrådte Dennis Kristensen tillidsmands-reglerne, da han gik på barrikaderne.
- Det havde været mange arbejdsnedlæggelser i de seks-syv år. Det kunne også være sket så mange andre gange, da vi var ude på den tynde is. Men i forhold til min retfærdighedssans blev jeg voldsomt provokeret.
Blev smuglet ind på hospitalet
Arbejdsnedlæggelsen varede i tre uger, indtil medarbejderne fik at vide, at de nu kunne de komme og hente deres fyreseddel i en kuvert på arbejdspladsen. Så gik de i arbejde igen.
- Jeg blev smuglet ind på sygehuset ad gangene, så jeg kunne være med til morgenmøderne. Og det betød, at jeg forlod hospitalet med en fantastisk følelse af opbakning. Jeg får altid julelys i øjnene, når jeg tænker på min portør-tid.
I mellemtiden blev han i 1978 kærester med Dorte, der i dag er hans hustru og arbejder som bioanalytiker på Rigshospitalet.
Dennis Kristensen griner både undskyldende og lidt gavtyve-agtigt. For der lå vist lidt af et drama i vennekredsen bag den endelige konstellation.
Tre år efter, parret flyttede sammen, fik de datteren, Ditte, der i dag læser kultur-studier på Københavns Universitet og har børnene Laurits og Vigga. Og i 1986 kom Naja, der læser til journalist.
"Hvis du ringer i morgen, siger jeg det"
Da deres mor også har haft masser af fagligt arbejde har døtrene været med til masser tillidskonferencer og møder. Dennis Kristensen tænker længe efter på spørgsmålet om, hvorvidt han har været en god far.
- Det håber jeg. Vores unger har i modsætning til nutidens børn levet med at være med til alting. Men jeg ville ikke være stillet op som forbundsformand, hvis de havde været små. Jeg ville ikke risikere, at de var blevet 18 år, mens jeg havde været til møder.
Dennis Kristensen slukker dog aldrig sin mobiltelefon, uanset hvor i verden han er. Han kan ikke fordrage lukkethed og hemmelighedskræmmeri. Derfor kommer ingen journalist til at høre ordene 'ingen kommentarer' fra hans læber.
- Indtil videre er det lykkedes mig at slippe afsted med at sige til journalisten, at hvis du ringer i morgen, så får du det at vide. Hvis der er noget, jeg mener fagbevægelsen har brug for, så er det gennemsigtighed, åbenhed og ærlighed.
Avisen.dk har mødt de danske fagbosser til en snak om deres historie. Få den her.