Henning Pedersen er en stille mand. Men er der noget, der kan få BUPL-formanden op af stolen, er det ordene "respekt og anerkendelse".
Eller mere præcist manglen på samme.
For pædagogernes formand har én sag, han brænder for - og det er opgøret med ideen om, at hans medlemmer "bare" skifter bleer, tørrer snotnæser og laver sandslotte med børnene.
"Det, der har kunnet tænde mig undervejs, er hver gang, jeg har oplevet en uretfærdighed, hvor jeg ikke synes, at der er blevet givet den fornødne anerkendelse af det arbejde, der bliver gjort, eller børn ikke får de bedste vilkår," siger formanden.
Henning Pedersen er formand for de 53.000 pædagoger i BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund). Og når han kæmper for anerkendelsen af pædagogernes faglighed, handler det først og sidst om én ting, nemlig børnene.
"Hvis vi ser pædagogerne som dem, der har samfundsopgaven med at skabe nogle gode liv for de børn, vi har med at gøre, så er det stadigvæk det, der driver det. At der stadig er så meget at gøre," siger formanden.
Det var da også også drømmen om at give alle børn en god start på livet, der lagde kimen til Henning Pedersens karriere.
Mønsterbryderen fra Fyn
Vi møder pædagogernes formand i BUPL’s hovedkvarter på Blegdamsvej i København. Men københavner er Danmarks måske mindst frembrusende fagforeningsformand bestemt ikke.
Henning Pedersen er født og opvokset i Svendborg på Fyn. Hans far, som var postbud, døde, da Henning var kun ti år gammel. Moderen stod alene med de to sønner og måtte ud på arbejdsmarkedet uden en lang uddannelse.
Det var med til at gøre Henning til en undtagelse i gymnasieklassen, som i 1960’ernes Svendborg bestod af byens bedste børn, sønner og døtre af tandlæger og advokater.
Han var den første i sin familie til at starte på gymnasiet, og her drømte han om at blive arkitekt eller ingeniør. Men det skulle ånden fra 1968 hurtigt lave om på det. Tidens trend var at arbejde med mennesker, og hvor nogen tog til Nepal for at redde verden, blev Henning Pedersen pædagog.
Børn skal være kritiske samfundsborgere
Med hans egne ord, ville han "skabe forandringer i den praktiske hverdag". Men ambitionerne indeholdt tidens vidtløftige ånd.
"Vi ville være med til at præge kommende generationer, gøre dem til kritiske samfundsbevidste borgere. Det var dybest set det, der lå i det," siger han.
Som barn var han spejderfører, og i BUPL fandt lederrollen også hurtigt Henning.
"Vi er bare nogen, der siger ja til den slags opgaver," fortæller han om tiden.
Han blev formand i den lokale BUPL-afdeling og var på gaden og på talerstolen foran rådhuset i Odense flere gange, end han kan tælle.
I dag er nærheden med medlemmerne en anden. Selvom Henning Pedersen ikke er frembrusende, er han altid klar til at se sine medlemmer i øjnene, også når de er vrede på ham.
Det skete sidst under den store konflikt i 2008, hvor pædagoger landet over gik på gaden i protest mod for lave lønstigninger. En af demonstrationerne fandt sted foran BUPL’s hovedkvarter og var rettet mod formanden selv.
Mødte vrede medlemmer på gaden
"Jeg gik ud med det samme og snakkede med dem. Ned ad trappen og ud på gaden. Der er jo ikke andet at gøre. Lad os høre," siger formanden.
I dag bliver Henning Pedersen vred over nedskæringer, sparerunder og mega-institutioner. I hvert fald når de foretages hen over hovedet på dem, der kender børnenes behov – nemlig pædagogerne.
"Når der bliver foretaget nedskæringer, f.eks. når man fjerner en pædagog fra hver institution, så tænker jeg, at det er sgu da ikke rimeligt, når vi nu har institutioner, og de er nødvendige, fordi forældrene skal på arbejde. Så skal det da også være så godt som overhovedet muligt, ikke?
Pædagogernes viden bør sætte rammerne for, hvem der er ledere i vuggestuer og børnehaver, hvorfor institutioner slås sammen, og hvor og hvornår der skal spares. Det bliver man nødt til, hvis man vil have gode institutioner, mener formanden.
Og det kan kun ske, hvis pædagogerne og deres fagforbund formår at slå igennem med den viden, de har, mener Henning Pedersen.
"Der har været rigtigt meget arbejde med at skabe respekten for pædagogernes arbejde, og anerkendelsen af, at børn har rigtigt meget gavn af at være i institution," siger han.
"Og jeg synes, at der er nogen ting, der er begyndt at lykkedes for os. Men det har godt nok også taget mange år."
Kun hjemme i weekenderne
Pædagogernes forkæmper har aldrig kunnet forlade Fyn, selv ikke efter at jobbet tvang ham til København. I dag bor han i Nyborg og ligesom mange af hans formandskolleger tilbringer han hverdagene i en lejlighed i København.
Weekenderne tilbringer han hjemme på Torvet i Nyborg med udsigt til Nyborg Slot.
Men formandsjobbet fylder det meste. Han plejede at dyrke lystfiskeri efter havørred ved de fynske kyster, men nu bliver der mest plads til den faste femkilometers løbetur 3-4 gange om ugen og en sjælden rock-koncert. Og så følger han sit favorit fodboldhold fra OB fra hans faste plads på Odense Stadion.
Den gifte far til to børn og bonusfar til to andre har nu mere end 30 år på bagen som BUPL-mand - de sidste seks år som formand.
Og selvom faget er kommet et langt stykke, siden Henning Pedersen selv tørrede næser i fritidsklubben i slutningen af 1970’erne, er der stadig nok at gøre.
Rigtigt meget af det handler om, at pædagogerne formår at stå fast på det, de ved.
"Vi udfordres af en økonomisk dagsorden, af en dagsorden om, at børn skal lære så meget som muligt, inden de starter i skolen. Der skal vi kunne komme ind og sige: "nej, hør nu lige her. De bedste betingelser de skabes for børn, hvis de får lov at lege."
Avisen.dk har mødt de danske fagbosser til en snak om deres historie. Få den her.