Jeg har været en af mange, der gentagne gange har advaret mod anarki og kaos i Mellemøsten. Og det har bestemt ikke krævet rocket science at forudse de fatale konsekvenser af den politik, som USA har ført i Mellemøsten i de sidste år.
Vi står i dag med massive problemer. Turen er nu for alvor kommet til Palæstina og til det forarmede Gaza.
USA støtter Israel i alt
Den seneste tids begivenheder i Gaza kan på ingen måde betragtes som uafhængige af USA s doktrin i Mellemøsten, som går ud på at støtte Israel i alt – og for enhver pris.
Det er derfor ikke så mærkeligt, at kaos, anarki og krige hærger i Irak, Libanon og Palæstina. Netop de tre lande i området har længe (af USA og Israel) været udpeget som kernen i truslen mod den jødiske stat. I januar 2005 var der en euforisk stemning i Palæstina, efter at Mahmoud Abbas, ved et demokratisk valg blev valgt som den nye palæstinensiske præsident få måneder efter, at landsfaderen og ikonet Yassir Arafats døde.
USA, Israel og verdenssamfundet havde i hele 2005 en enestående chance for at indlede fredsforhandlinger mellem palæstinensere og israelere. Men endnu en gang blev det til israelske undskyldninger og forhalinger. Ydermere blev flere tusinde palæstinensere fængslet, og endnu flere fik deres huse jævnet med jorden.
Samtidig med at udbygningen af de ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden nåede et historisk omfang, og Muren tværs gennem resterne af Vestbredden blev længere og længere. Dette og andre, mindre interne faktorer var hovedårsagen til, at Hamas vandt valget i januar 2006.
Et kæmpe fængsel
Israels, USA’s og Vestens reaktion blev til en forhastet og aldeles uklog beslutning om at boykotte et i forvejen forkrøblet Palæstina såvel økonomisk som politisk. Et skridt, der har ført til en øget radikalisering i det palæstinensiske samfund.
Derudover førte det til yderligere frustrationer og forargelse mod verdenssamfundets uansvarlige handlinger. Nu var Gaza med 1,5 millioner palæstinensere i et område på størrelse med Langeland omdannet til et kæmpe fængsel og et område, der langsomt skulle kvæles af Israel og verdenssamfundet.
Det er defor ikke mærkeligt, at situationen er forværret og ser mere håbløs ud end nogensinde.
Væk med boykotten
Palæstina sagen har i flere årtier været kilden til den frustration og forargelse, der præger den arabiske verdens forhold til Vesten. Derfor må Vestens boykot og embargo-politik erstattes med dialog og forsoning med alle parter.
Men vigtigst af alt så skal den politiske proces på sporet igen. Israel må og skal tvinges til forhandlingsbordet med indrømmelser til palæstinenserne. Sker det ikke snart, må verdenssamfundet og især Vesten regne med, at nutidens generation af desperate og frustrerede vil være morgendagens kompromisløse soldater.