Niko Grünfeld er kultur- og fritidsborgmester i København. Han er medstifter af Alternativet og Altivisten. Niko er i øvrigt iværksætter på tiende år og arbejder med ledelsesrådgivning, coaching, konfliktmægling og undervisning i erhvervslivet samt den offentlige sektor.
Danmarks konkurrenceevne og danskernes forudsætninger for at leve det gode liv afhænger af, at vi får gang i væksten. Det synes i hvert fald at være konklusionen i Finansministeriet, som vil have os til at løbe hurtigere, arbejde længere og forbruge mere, end vi gør i dag. Uanset om det er en rød eller blå regering.
Den nuværende regering har aftalt et såkaldt omprioriteringsbidrag med kommunerne for 2016 på en procent af kommunernes budget, svarende til 2,4 milliarder kroner. Kommunerne får 1,9 milliarder kroner retur, men regeringen vil gentage den øvelse frem til 2019 og penge vil ikke gå til kernevelfærd, men nok snarere skattelettelser.
Københavns Økonomiudvalg mødtes i dag for at beslutte rammerne for budgettet for 2017 og hvordan de enkelte forvaltninger skal bidrage til den fælles kasse. Med regeringens omprioriteringsbidrag skal der alene på børne- og ungeområdet spares 1 milliard over de næste fire år i Københavns Kommune.
Det omprioriteringsbidrag, der er besluttet fra regeringen, vil på børne- og ungeområdet i København omregnet til konkret virkelighed betyde, at fem pædagogstillinger pr. klynge/netværk skal nedlægges, otte lærerstillinger skal nedlægges på samtlige 60 almene folkeskoler, afskaffelse af seks sundhedsplejersker, afskaffelse af skolemad og øvrig forplejning på dagtilbud, 60 færre lederstillinger samt lukning af 90-120 institutioner eller 9-12 skoler.
Det er et skrækscenarie uden fortilfælde. Når jeg ser de konkrete besparelser og lytter til den offentlige debat om børn og vores børneinstitutioner skulle man nogle gange tro, at børn var en handelsvare og en ressource, som kan indkøbes, forarbejdes og senere sælges til højest bydende.
I løbet af de sidste par årtier har vores forståelse af det at være barn flyttet sig dramatisk. Tidligere var tilgangen til de små først og fremmest, at de skulle have lov til at være børn, have lov at være sig selv, have lov at lege og udvikle sig i det tempo, der nu var rigtigt for det enkelte barn. Man var enige om, at børn, der var lidt sent udviklede, nok skulle komme efter det – og som regel holdt det stik. Børn udvikler sig nemlig bedst i leg, i trygge omgivelser og med nærvær fra voksne. Derfor skal vi ikke alt for tidligt udsætte vores børn for stramt styrede daglige rutiner. Vi kvæler deres kreativitet frem for at udvikle den.
Vi skal danne og uddanne børn og unge til job, som endnu ikke eksisterer, teknologier, der endnu ikke er opfundet, og problemstillinger, som endnu ikke er erkendt. Med de udfordringer, vi som samfund står overfor, har vi brug for al den kreativitet, entreprenante energi, kritisk analytiske tænkning, systemforståelse, samarbejdsvilje og handlekraft, som vi individuelt og i fællesskab kan mønstre. Det skal der arbejdes med i skolen, på uddannelserne og i arbejdslivet, men det begynder altså i daginstitutionerne.
Som forældre er der ikke noget, der ligger os mere på sinde, end hvordan vores børn og unge trives, og hvilke muligheder vi giver dem for at leve et meningsfuldt liv. Vi skal som samfund sikre, at vores børn får en tryg ramme i daginstitutionerne og derfor senere hen kan tage vare på sig selv og bidrage til, at Danmark fortsat er et godt land at leve i. Til det er der brug for nytænkning, ro og kreativitet til at forme verdens bedste børn for verden. Nej tak til børneindustri i Danmark. Det burde være ulovligt.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.