De spe-dalskes bjerg

Danskerne kender ikke fortællingerne bag fredede og bevaringsværdige bygninger. Der skal bruges flere penge på at formidle husenes historier. Ellers går dansk kulturarv tabt, mener organisationen Bygningskultur Danmark

Fattiglemmer og drukmåse. Bjerget var i gamle dage befolket af mennesker med voldsomt trange kår. Bjerget bar tydeligt præg af knaphed. Husene var små og dårligt bygget, og gaderne var møget til med skiftevis latrinkuler, svinestier og møddinger, som henlagde området i en gyselig stank.
I middelalderen var Bjerget blot en lille landsby, et stykke nordvest for Roskilde, som endnu ikke havde bredt sig ned mod havnen.
Da spedalskheden hær-gede landet, byggede de fleste større købstæder hospitaler langt uden for bygrænsen.
wBjerget fik fornøjelsen af Roskildes spedalskhedshospital¿ en Sct. Jørgensgård ¿ som man kaldte spedalskhedshospitaler dengang efter den kristne ridder Sankt Jørgen. Det er herfra, landsbyen har fået sit navn.

Dragedræberen Jørgen

Ridder Jørgen led martyrdøden i år 303. Ifølge sagnet reddede han en prinsesse fra en fæl drage, som plagede en by i Lilleasien.
Men ud over at være kendt som dragedræber blev Jørgen æret som helgen for de værgeløse.
Sankt Jørgensbjergs Jørgensgård omtales første gang i 1263 og har på det tidspunkt omdannet området til et sygdomsbefængt sted, plaget af dødsfald. Bjergets kirke syd for hospitalet overgik fra at være en kirke for søfarende, til at være hospitalskirke. Kirken blev bygget omkring 1040 og er en af landets ældste stenkirker.
Igennem 1900-tallet voksede Roskilde, og behovet for at indlemme Skt. Jørgens-bjerg i byområdet trængte sig på. Men roskildegensernes modstand var stor. Først i 1938 blev Skt. Jørgensbjerg indlemmet i Roskilde.
I dag er landsbyen et eksklusivt område med bevaringsværdige huse.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.