David Trads er journalist og forfatter.
DET ER nemt at pege fingre af Bjarne Corydon, fordi han går fra politik til et konsulentfirma, han brugte ivrigt som finansminister - men vigtigere er det, at han var den minister, som genoprettede dansk økonomi.
For et år siden skrev jeg en kommentar, hvori jeg forsvarede de økonomiske resultater, som SR-regeringen havde opnået i dets første tre år. Corydon valgte sjældent, hvis nogensinde, den populære løsning, men resultaterne var virkelig gode.
Pointerne fra et år siden illustrerer, hvor stærk en finansminister, han var - og forklarer også, hvorfor han er attraktiv for erhvervslivet i dag:
Overordnet:
Den stramme finanspolitik, som Corydon stod i spidsen for, virkede. I Standard & Poors attraktive kreditvurdering hørte vi til blandt få lande med de allerbedste karakterer. Danmark klarede sig gennem hans år uden en eneste påtegning fra EU i forhold til vores gæld og offentlige udgifter.
Vækst:
Danmarks vækst holdt sig generelt over euro-zonen i hele Corydons tid. Danmark opretholdt vækst selv i perioder, hvor vores to største markeder, Sverige og Tyskland, havde tilbagegang. De store vækstpakker, som Corydon udtænkte, virkede – og bedre end de fleste EU-landes.
Beskæftigelsen:
Arbejdsløsheden faldt fra seks til fem procent på tre år. Beskæftigelsen blev øget med 30.000. Den danske udvikling hørte til blandt de bedste i Europa. Den gennemsnitlige ledighed i euro-zonen var dobbelt så høj. Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark var også blandt de allerlaveste.
Eksporten:
Den danske eksport gik frem. Tal fra SR-regeringens sidste tid vist, at vi solgte godt ti procent mere til udlandet end i 2011. En fjerdedel af alle job i Danmark er eksportafhængige.
Konkurrenceevnen:
Erhvervslivets muligheder for at konkurrere globalt blev endnu bedre under Corydon. Verdensbankens rapport ’Doing Business’ placerede i Danmark bedst i Europa og som nummer fire i verden, når det handler om, hvor let det er at drive virksomhed.
Overførselsindkomster:
Antallet på offentlig overførsel faldt med 50.000 på tre år. 790.000 mod 840.000 i 2011. Grundene er – ud over den lave ledighed – at færre gik på efterløn eller blev førtidspensionister. Antallet af SU-modtagere steg, da flere er under uddannelse.
Lighed:
Antallet af fattige, der var steget uafbrudt under de borgerlige regeringer, faldt – især som en konsekvens af afskaffelsen af fattigdomsydelsen. Efter mange år, hvor gini-koefficienten, som er den økonomiske model, der opgør uligheden, konsekvent steg, blev kurven knækket.
Corydon kan med andre ord forlade Folketinget med rank ryg. Han gjorde en forskel i dansk politik.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.