Den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon forlader dansk politik og bliver ny global direktør for The McKinsey Center for Government, skriver Berlingske.
Corydon skal hjælpe management- og konsulentvirksomheden med at udvikle den offentlige sektor i en lang række lande.
Her er Bjarne Corydons blå bog:
Født: 1. marts 1973 i Kolding.
Uddannelse:
* Uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2000.
Erhvervskarriere:
* 2000-2005: Politisk-økonomisk rådgiver for den socialdemokratiske ledelse på Christiansborg.
* 2005-2011: Stabschef for Helle Thorning-Schmidt og leder af Analyse- og Informationsafdelingen i Socialdemokratiet.
Politisk karriere:
* Siden 1992 medlem af Socialdemokratiet.
* 1996: Barselsvikar for Helle Thorning-Schmidt i EU-Parlamentet.
* 2011: Opstillet for S i Esbjerg og valgt til Folketinget.
* 2011: Udpeget som finansminister fra 3. oktober 2011 til 28. juni 2015.
* 2015: Forlader dansk politik til fordel for toppost i McKinsey.
Siden 1998 har han været gift med Nina Eg Hansen, direktør i Social- og Integrationsministeriet. Sammen har de fire børn: Laura, Hannah, Frida og Bjørn. Det travle familieliv kræver også, at Bjarne Corydon går i køkkenet - og det er han god til, har Nina Eg Hansen tidligere fortalt til BT:
- Bjarne ville være den perfekte husmor. Han er god til børnene, handler ind, laver mad og styrer økonomien.
Bjarne Corydon er desuden inkarneret fan af fodboldklubben Liverpool og bosat på Amager.
/ritzau/