Af David Trads
Forleden – lige inden jeg faldt i søvn – blev jeg ramt af et dybt deprimerende mismod:
En tanke om, at al den fred, al den velstand, som vi har haft siden Murens fald i 1989, snart er slut. En frygt for, at det europæiske og globale samarbejde, der har hjulpet ikke mindst os som et lille land til et fantastisk liv, kollapser. En fornemmelse af, at det hele kan brase sammen.
Jeg begyndte at se fem dominobrikker foran mig, som er i fare for at falde én for én. Når den første falder, vakler den anden – og så fremdeles. Her er mit mareridt for 2016, som desværre ikke længere er en umulig dystopi, men en reel risiko, hvis vi ikke tager os sammen:
#1: Schengen bryder sammen!
Da Donald Tusk, formand for EU’s Ministerråd, forleden i Europa-Parlamentet fastslog om EU’s åbne grænser, at 'vi har ikke mere end to måneder til at få tingene unde kontrol’, stod det klart, hvor alvorligt det er. Hans tilføjelse var endnu mere skræmmende:
“EU vil fejle som politisk projekt,” hvis det ikke lykkes at opretholde Schengen-projektet, sagde han, og tilføjede i en skarp tweet:
“Civilisationer dør af selvmord, ikke af mord. Vi europæere må være realistiske og stole på vores værdier og tro. Europa er stærk.”
De sidste tre ord – ’Europa er stærk’ – virker næsten desperat. Donald Tusk må helt sikkert føle det, som om Schengen og de åbne grænser – hjørnestenen i EU – er ved at bryde sammen. To måneder giver han os. Deadline er den 19. marts! Skræmmende, hvis først brik falder der.
#2: Nationalismen marcherer!
Det, der truer Schengen, er selvfølgelig nationalismen. Det enkelte land stoler ikke længere nok på det overnationale samarbejde. EU virker ikke længere som løsningen, men ofte som problemet – og derfor vælger hvert enkelt europæisk land i stigende grad at vende sig indad:
”Vi skal passe på Danmark,” var overskriften på statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale – og den flugtede perfekt med udlændingeminister Inger Støjbergs konstante udsagn om, at ’dansk udlændingepolitik fastlægges i Danmark, ikke i Bruxelles.’
Hvis Schengen formelt bryder sammen, ja, så vil nationalismen sprede sig som en steppebrand over Europa. Vi ser det allerede mellem Danmark og Sverige, mellem Tyskland og Polen, mellem Ungarn og Østrig, mellem Grækenland og Tyrkiet.
Europas historie er plaget af nationalisme. EU har siden dets undfangelse i 1957 været garanten for fred og velstand. Nationalismen kan få en uhyggelig renæssance – og anden dominobrik kan falde.
#3: Flygtningekonvention kollapser!
FN’s flygtningekonvention fra 1951 var den naturlige konsekvens af FN's erklæring om universelle menneskerettigheder i kølvandet på Anden Verdenskrig. Ideen var – og er – at alle, der flygter på grund af forfølgelse, skal kunne opnå asyl i et andet land.
I dag taler mange – selv Lars Løkke Rasmussen og Socialdemokratiets leder, Mette Frederiksen – om, at flygtningekonventionen var skabt til en anden tid. Liberal Alliance går så langt som til at foreslå, at Danmark snarest muligt melder sig ud af konventionen i to år.
Det, der var en gakket tanke for et år siden, er pludselig blevet noget, som ikke bare danske, men mange europæiske toppolitikere taler om. Hvis der ikke kommer styr på flygtningestrømmen, kan egentlige udmeldelser komme på tale. Tredje dominobrik kan falde.
#4: EU-samarbejdet rystes!
EU er allerede i alvorligere problemer end nogen kan erindre. Selv Grækenlands truende exit var nemmere at håndtere. I dag flirter to store EU-lande med at sige farvel: Storbritannien vil have mindre EU; Polen føler sig fornærmet af EU, som kritisere dets svækkede demokrati.
Fundamentet er altså allerede rystet – og hvis Schengen falder, nationalismen marcherer og konventionerne bryder sammen, ja, så vakler hele EU’s fundament. I et opsigtsvækkende interview i TV-Avisen talte Josef Janning, leder af European Council of Foreign Affairs, dunder:
”Den nuværende krise i EU har vist os, at tanken om en delt skæbne har tabt terræn…Det knuser tanken om et forenet Europa…Den europæiske tanke om et forenet Europa kan snart blive et historisk kapitel, vi lærer om i historietimerne.”
Et EU i rystelser kan være den fjerde dominobrik, som falder.
#5: Danmark i konflikt med Tyskland!
Siden de fem forbandede år sluttede med Befrielsen den 5. maj 1945, har Danmark haft et historisk fremragende samarbejde med Tyskland. Borgerlige danske regeringer har dog – ikke mindst efter pres fra Dansk Folkeparti – testet den tyske tålmodighed med ny grænsekontrol.
Hvis Schengen bryder sammen, nationalismen vinder frem, konventionerne opsiges og EU-samarbejdet rystes, ja, så står Danmark pludselig på egne ben. Tanken om, at vi skulle forsøge – mod Tysklands vilje – at spærre grænsen mod syd med militær bliver uhyggelig nærliggende.
En konflikt med Tyskland er selvsagt det værst tænkelige scenarie for Danmark – og de forløbne syv årtiers vidunderlige fred og sameksistens kan blive truet. Kunne nogen forestille sig noget værre? Jeg kan ikke.
Det må være afgørende for vores politikere at hindre, at vi når så vidt, at også denne femte dominobrik falder.
Læren må være, at vi fortsat må kæmpe for europæisk solidaritet. Alt andet er kaos. Farligt kaos.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.