At kunne komme til at stå uden arbejde er danskernes største bekymring ifølge en ny undersøgelse foretaget af Voxmeter for Ritzau.
Det skyldes, at arbejdet er en stor del af danskernes identitet og forsørgelsesgrundlag. Desuden er vi er begyndt at dele samfundet op i gode og dårlige borgere, siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.
- At have et arbejde, er det er mest ressourcebærende i dette samfund. Du er sat uden for i det øjeblik, du ikke har et. Er du først udenfor, betragtes du ikke som en god borger. Det bliver en social stempling, siger han.
Han mener, at arbejdet er blevet en social institution, alle vil være en del af. Og at man ser med foragt på ledige, fordi det nok er deres egen skyld, at de er i den situation.
- Hvis du møder et nyt menneske, er det første, du spørger om: Hvad laver du? Hvis vedkommende svarer: Jeg er arbejdsløs, så spørger man: Hvordan har du det så?
Ifølge Henning Jørgensen var frygten ikke var så udbredt tidligere.
- Hvis ingen efterspørger ens arbejdskraft, så har man ikke et forsørgelsesgrundlag. Reformer og dagpengesystemet gør, at det ikke kun er ledige, der frygter det, men også folk i arbejde.
- Der har bredt sig en stemning af trøstesløshed omkring forsørgelse. Tidligere følte man, at man kunne fortsætte sit liv og forbrug, som man plejede. Nu kan situationen være lig med håbløs materiel nød for familien, siger Jørgensen.
Netop frygten for at stå uden arbejde, er typisk for nordiske lande, fortæller han. I Norden har vi en positiv indstilling til det at gå på arbejde. I Sydeuropa er holdningen anderledes.
- Der har været nogle undersøgelser, hvor man spørger folk i forskellige lande, om man ville gå på arbejde uden at få penge for det. Tre fjerdedele af folk i Norden svarer, at det ville de, mens tallene for Sydeuropa er langt lavere, siger arbejdsmarkedsforskeren.
/ritzau/