Skrevet af Af Clara Tufte og Sofia Andreasen, indland@avisen.dk
Flere og flere danskere skifter den store, benzinslugende
bil ud med en lille, miljørigtig bil.
Det viser tal for bilsalget sidste år, og den tendens vil fortsætte i 2008, mener Preben Kjær, direktør for Danmarks Automobilforhandler Forening (DAF).
- Folk vil vælge de små, energidrevne diesel- og benzinbiler.
Det vil forårsage et fortsat fald i salget af brugte biler. Folk køber biler
med lavt CO2-udslip for at dulme deres egen samvittighed, siger Preben Kjær.
- Den megen snak om klimaforandringerne har tilsyneladende stor indflydelse på danskernes bilvalg, siger han.
Han vurderer samtidig, at salget af nye biler det kommende år vil være nogenlunde
det samme som sidste år – ca. 160.000.
En anden tendens for det nye år er, at vi nok kommer til at
se mere luksuriøse varebiler på vejene, såsom jaguarer, der kan beskattes som
en varebil.
Da beskatningen på små varebiler er faldet markant, forventer han også, at efterspørgslen på netop denne bilgruppe,
som eksempelvis Toyota Yaris, Mini og Polo som varebiler vil stige.
- Peugeot 12,0 procent
- Volkswagen 8,8 procent
- Toyota 8,4 procent
- Citroën 8,2 procent
- Ford 7,3 procent
- Opel 6,8 procent
- Suzuki 6,1 procent
- Skoda 5,7 procent
- Kia 3,7 procent
- Hyundai 3,7 procent
Kilde: DAF