Overvægten af os mener, vi er færdige med at tynde ud i dansk økonomi.
Vi er således gennem det værste, vi har set, af banklukninger, massefyringer og tvangsauktioner. Det mener en stor del af os ifølge en måling, som Analyse Danmark har lavet for Nyhedsbrevet 3F.
41,3 procent er helt enige eller enige i, at økonomiske krise har toppet.
Mens hver fjerde, 25,2 procent, er helt uenige eller uenige i påstanden.
Bent Greve, der er professor i økonomi på Roskilde Universitet, er rolig med sin optimisme.
"Krisen er ikke forbi endnu, men vi har en svag opgang," siger han.
For den nu to år lange finanskrise spøger stadig, mener professoren. Lande som Spanien, Grækenland og England, der kæmper med store økonomiske reformer og nedskæringer, kan nemlig have stor indflydelse på dansk økonomi, siger Bent Greve.
"Danske virksomheder tør ikke ekspandere, fordi efterspørgslen falder i mange europæiske lande, som er hårdere ramt af krisen, end vi er her i landet. Så bliver det sværere at sælge produkter i deres lande," siger han til Nyhedsbrevet 3F.