Hvis far mister jobbet, må mor betale for både husleje, elregning og leverpostejen i køleskabet - også selvom hun ikke har nogen vielsesring på fingeren.
Det er virkeligheden for de kontanthjælpsmodtagere, og deres familier, som fra 1. januar påvirkes af kontanthjælpsreformens gensidige forsørgerpligt, i hvert fald hvis den ene tjener over 30.000 kroner om måneden.
Men sådan bør det ikke være. Det mener størstedelen af danskerne, viser en ny meningsmåling foretaget af Wilke for Arbejderen.
Her svarer 69 procent af de adspurgte, at det ikke er i orden, at kontanthjælpsmodtagere fremover kan miste deres indtægt, hvis de bor sammen med en kæreste, som har et arbejde.
Det er overraskende, mener ph.d.-studerende Troels Fage Hedegaard, der forsker i danskernes holdning til velfærdsstaten ved Aalborg Universitet.
- Kontanthjælpen er ellers normalt en ydelse, som er meget udsat for, at folk siger: "skal vi ikke give dem lidt mindre?", eller "er det fair, at de skal have så meget?", siger han til Newspaq og fortsætter:
- Det man kalder selektive ydelser er meget udsatte i forhold til befolkningens holdninger, så på den måde er det meget overraskende, siger Troels Fage Hedegaard.
Men hvis man tror, at danskerne pludselig er begyndt at kere sig om kontanthjælpsmodtagernes indkomst, så tager man fejl. Derimod er det hensynet til egne rettigheder, der ligger danskerne på sinde, vurderer sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal.
- Moderne mennesker ser sig selv som individer med egne rettigheder. Man tjener egne penge og har egne ambitioner, siger hun til Newspaq og fortsætter:
- Og hvis man altid er blevet mødt som individ, så har man svært ved, at samfundet pludselig binder en op på forpligtigelse enten fra den anden eller over for den anden. Det går begge veje, siger hun.
Ifølge Birthe Linddal er den gensidige forsørgerpligt et brud med statens linje over de sidste mange år - og det får danskerne op af stolen.
- Det er ikke i tråd med mange andre nye lovindgreb, man har lavet i de sidste årtier, hvor man har givet individet større frihed. Her tager man faktisk noget frihed fra individet, siger hun.
- De fleste tjener deres egne penge, og der er masser af moderne familier, som ikke har fælles økonomi, men har hver deres økonomi, hver deres pension, hver deres venner og hver deres liv, siger hun.
Kun 22 procent af de adspurgte mener, det er i orden, at kontanthjælpsmodtagere fremover må vinke farvel til indtægten, hvis samleveren har et job. Ni procent svarede "ved ikke".
For samlevende par uden børn er den månedlige indtjeningsgrænse 23.000 kroner.
Kontanthjælpsreformen, som ud over den gensidige forsørgerpligt blandt andet indeholder uddannelseshjælp til unge under 30 år, nyttejob og et mere effektivt sanktionssystem, er indgået mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance.
Den træder i kraft den 1. januar 2014.
Newspaq
Det spurgte Arbejderen om:
Er det i orden, at kontanthjælpsmodtagere fra 1. januar kan miste deres indtægt, hvis de bor sammen med en kæreste, som har et arbejde?
Det svarede de:
Ja: 22,4 procent
Nej: 69,0 procent
Ved ikke: 9 procent
Undersøgelsen er gennemført via internet, repræsentativt fordelt blandt danskere over 18 år. Der er gennemført i alt 500 interviews, og det giver en usikkerhed på 4,38 % på totaler.
Kilde: Wilke