Der ryger sandsynligvis ikke så mange luksusvarer i kurven i 2011. Rådighedsbeløbet for den danske gennemsnitsfamilie vil for første gange i mange år svinde ind.
Men allerede nu kører mange familier en stram økonomi, lyder det ifølge jp.dk fra Intrum Justitia.
Udover regeringens pakke, som har betydet, at lettelsen i topskatten blev udskudt, nogle skattefradrag blev reducerede og som gjorde, at børnechecken er blevet mindre, vil de lave lønninger også have betydning for forbruget.
"Det er første gang i vores modelfamiliens historie, at der er udsigt til en uændret købekraft - faktisk et lille fald. Det hænger sammen med genopretningsplanen og med, at vi i Danmark lige nu har den laveste lønvækst i 20 år," siger seniorøkonom Christian Hilligsøe Heinig, Danske Bank.
Han påpeger, at der er nogle familier, der bliver ekstra hårdt ramt. Både dem der har mistet deres arbejde og også de familier, som har to indkomster i topskatte-området. Og ifølge økonomen ser udsigterne for 2012 lige så dystre ud.