De mest ødelæggende rystelser lader til at være overstået i Japan efter det værste jordskælv i landets historie ramte fredag.
Men siden har over 100 efterskælv fortsat med at gøre tilværelsen besværlig for beboerne i landet.
Én af dem er danske Alf Nielsen, der arbejder som it-medarbejder i Tokyo.
"Vi har stillet alle vores ting ind på midten af stuegulvet. Det har vi vi gjort, fordi efterskælv hele tiden får vores lejlighed til at stå og hoppe," fortæller han til Newspaq.
Indtil for kort tid siden lurrede faren for, at katastrofen ville udvikle sig yderligere. Et atomkraftværk længere mod nord lækkede nemlig radioaktivt materiale, efter en bygning kollapsede.
Det fik Alf til at pakke de mest nødvendige sager, så hjemmet kunne forlades i en fart. Men den fare synes nu drevet over.
"Nu følger vi udviklingen hele tiden på tv. Man kan jo ikke rigtig gå uden for, når det konstant ryster over alt," forklarer han.
Japan har rykket sig fire meter mod øst som følge af skælvet.