Den danske ambassade i Nepal bekræfter, at de nepalesiske myndigheder har anholdt en dansk mand for narkobesiddelse.
"En dansker er blevet anholdt med 7 kilo hash i Kathmandus internationale lufthavn," bekræfter Helle Skjærbæk Shrestha, der er vicekonsul ved den danske ambassade i Nepal, over for Nyhedsbureauet Newspaq.
Set i forhold til Danmark klapper fælden meget hårdt, hvis man bliver dømt for narkotikasmugling i Nepal.
"Du kan blive fængslet i op til ti år her for smuling af drugs," siger Helle Skjærbæk Shrestha til Newspaq.
Danskeren forsøgte at tage et fly til København, da han blev anholdt.