Det eneste, der bevæger sig i Kisumparken i Brøndby, er en skærende kold vind. Og så et enkelt menneske eller to, der med halstørklædet bundet stramt om halsen skynder sig fra deres varme biler og ind i de lune stuer. Det er svært at forestille sig, at en af danmarkshistoriens mest opsigtsvækkende anholdelser fandt sted her for 14 måneder siden.
Men fra i dag og de næste måneder frem vil beboerne i Kisumparken sammen med resten af landet blive mindet om, hvad der skete den kolde efterårsdag for et år, en måned og ni dage siden. Den dag blev fire unge mænd anholdt, mistænkt for at være med til at planlægge et terrorangreb et sted i Europa. I dag begynder retssagen mod dem i Østre Landsret.
Sad på bomben
Egentlig begynder historien allerede onsdag den 19. oktober 2005 i Bosnien. Dansktyrkeren E bliver anholdt sammen med en svensker, der bliver kaldt Maximus. E sidder i bogstaveligste forstand oven på 19,8 kilo sprængstof, da bosnisk politi stormer den lejlighed, drengene har lejet.
Foruden sprængstoffet har parret skaffet et selvmordsbælte, en detonator, en lyddæmpende pistol samt ammunition til denne.
Bosnisk politi kontakter Politiets Efterretningstjeneste (PET), som hurtigt gør Glostrup Politi opmærksom på de fire, der alle befinder sig i Danmark. På forhånd har mindst en af de fire haft et forebyggende besøg af PET.
En uge senere indleder politiet en storstilet aktion. Målet er at anholde fire unge mænd, som mistænkes for at være i ledtog med E og Maximus. Og politiet skal vidt omkring. A bliver hevet ud af undervisningen på Københavns Tekniske Skole, hvor han læser til industritekniker. Han har tilbragt natten i en moské i København, men her gik politiet forgæves efter ham,
De andre befinder sig i deres hjem i henholdsvis Brøndby, i Københavns nordvestkvarter og på Frederiksberg.
Alle steder har politiet efterladt tydelige visitkort, lige fra ødelagte låse til døre, der er fuldstændig smadrede. Indenfor er hver en centimeter blevet gennemgået med den yderste møjsomlighed. Reolerne er ryddet, telefonen revet ud af stikket. Ifølge B.T. er selv et badekar hevet ud af sin faste plads. Intet må overses.
Alle fire bliver varetægtsfængslet i isolation. De bliver sigtet efter straffelovens paragraf 114 om medvirken til terrorvirksomhed. Dømmes de skyldige, risikerer de fængsel for livstid.
Meget tilfælles
I mellemtiden har medierne travlt med at finde ud af, hvem de fire er. Og fra alle sider tegner der sig et ens billede. Der er tale om nogle stille og intelligente unge mænd. De klarer sig godt i skolen. Der har aldrig været ballade med dem, selvom de er opvokset i kvarterer, der dagligt kæmper med at få utilpassede unge til at opføre sig ordentligt. Hverken lærere, tidligere klassekammerater, venner eller naboer har fantasi til at forestille sig, at de fire kan være involveret i terror.
Men noget tyder på, at de ikke var helt så renskurede, som mange går og tror. I hvert fald fremgår det af statsadvokatens anklageskrift, at A, B og D alle er tiltalt for forskellige former for tyveri. I D s tilfælde er der tale om 100.000 kroner i kontanter, der lå i en kuvert, som han fik fat i gennem et åbent vindue. Derudover er A tiltalt for vold efter at have slået en mand med en plastikflaske, med knytnæve samt med flad hånd, hvorefter han sammen med B stjal mandens pung.
Det eneste, de synes at have tilfælles, er en stigende interesse for religion. Flere omkring dem har lagt mærke til små tegn på forandring. I nogle tilfælde har det været et skæg, der pludselig har fået lov at vokse. Andre har skiftet tøjstil og nogle er ligefrem begyndt at tale højlydt om deres foragt for USA og støtte til flyangrebene mod World Trade Center.
Ægteparret
Blot tre dage efter, at de fire bliver anholdt, sker der noget nyt i sagen. Endnu to personer bliver varetægtsfængslet. Denne gang er der tale om et ægtepar, der lejer en lejlighed af en af de sigtedes søstre. De møder selv op hos politiet efter at have hørt, at ordensmagten gerne vil tale med dem. Begge bliver sigtet for medvirken/bistand til terrorvirksomhed og isolationsfængsles. 1. november får de følgeskab af kvindens bror.
Ægteparret sidder varetægtsfængslet i knap en måned, inden de løslades. Den 17. august i år vælger statsadvokaten imidlertid at droppe alle sigtelser mod parret. Kvindens bror, der er psykisk syg, har i mellemtiden været indlagt på en lukket institution. Det viser sig, at han har sendt en trusselsmail til partiet Venstre.
Det var blandt andet denne e-mail, der fik politiet til at kæde ægteparret og broderen sammen med de fire unge mænd. I dag er ægteparret renset for al mistanke, og manden har fremsat et erstatningskrav på 62.000 kroner for uberettiget fængsling. Broderen blev derimod i august dømt til behandling på ubestemt tid. Hvis han nogensinde bliver rask, skal han sendes tilbage til Rusland, hvor han boede, indtil han var ni år.
Mansourforbindelsen
Den ene måned tager den anden. Da B og C er mindreårige, bliver de flyttet til en lukket ungdomsinstitution, mens A og D ikke længere skal sidde i isolation. Som tiden går, får offentligheden en smule mere indsigt i sagen. Det viser sig blandt andet, at de fire unge har hjulpet E og Maximus med at planlægge turen til Bosnien.
7. november indleder Københavns Byret den første sag i Danmark efter terrorparagraffen. Det er en helt anden sag, og det er Said Mansour, der sidder på anklagebænken. Medierne giver ham tilnavnet Boghandleren fra Brønshøj , fordi han fra sit forlag, Al Nur Islamic Information, har udsendt bøger, cd er og videoer, som anklagemyndigheden mener opfordrer til terror.
Det viser sig, at de fire ikke blot lå inde med materiale fra forlaget. De er også gode bekendte af Said Mansour. Ved et møde i byretten siger Said Mansour om C, at han har kendt ham, fra han var helt lille, og at C er som en søn for ham. Mens han sidder fængslet, sender Said Mansour et brev til C, hvor han blandt andet skriver »Forbered dig på at blive en af Allahs soldater« og »Arbejd for livet efter dette«. Samtidig er der en hilsen til E, der stadig sidder fængslet i Bosnien.
I slutningen af oktober bliver endnu et link føjet til kæden. En 23-årig dansk mand, der er konverteret til islam, bliver anholdt i Yemen og sigtet for at smugle våben ind i Somalia for at skaffe penge til terror. Manden kender ikke kun Said Mansour og de fire unge. Han er flere gange dukket op ved retten i Brøndbyerne, når de tiltalte fik forlænget deres varetægtsfængsling. Her gjorde han højlydt opmærksom på sig selv. Men sagen mod ham virker pludseligt ikke så stærk, og den 4. december oplyser hans danske forsvarsadvokat, at sagen mod ham i Yemen er droppet.
Afgørende betydning
I dag begynder så retssagen mod de fire, der for første gang gav danskerne en følelse af, at terroren rent faktisk kan ramme Danmark. Bliver de dømt skyldige, står de til fængsel for livstid. Statsadvokaten går desuden efter at udvise A, der ikke er dansk statsborger, samt at fjerne det danske pas fra de tre andre og så smide dem ud.
I mellemtiden sidder E i Bosnien og venter på, at der skal falde dom i hans sag. Det forventes at ske i slutningen af december. Udfaldet af den retssag kan have afgørende betydning for Glostrupsagen.
Hvis retten i Bosnien finder, at han ikke har været med til at planlægge et terrorangreb med den hensigt at udføre det, står sagen mod de fire unge i Danmark meget svagt. Bliver han dømt skyldig, ser billedet derimod helt anderledes ud.
Dommen mod de fire i Glostrupsagen ventes at falde den 16. februar næste år.