Efter Sundhedsstyrelsen har givet dispensation til at rykke borgerne på Læsø, Endelave, Anholt og Tunø frem i vaccinekøen, vil Sammenslutningen af Danske Småøer, der varetager interesserne for 27 danske småøer i hele landet, gerne have samme behandling.
Det fortæller formand Dorthe Winther til Radio4.
- Det giver at god mening at fremrykke borgene på øerne, så det håber jeg Regionerne vil se på, siger Dorthe Winther til Radio4.
I 2019 boede der 4.538 på de 27 øer, der blandt dækker Endelave, Anholt og Tunø, som Region Midtjylland besluttede at fremrykke tidligere i dag.
I januar henvendte Sammenslutningen sig til Sundhedsmyndighederne og foreslog at alle over 65 og andre udsatte grupper kunne vaccines sammen.
Det skete ikke, men nu håber Dorthe Winther, at alle beboere kan komme foran i vaccinekøen og blive vaccineret inden sommeren, hvor turisterne kommer.
- Det vil give en tryghed for de lokale borgere, men også for de turister, der kommer på ferie på øerne til sommer, siger Dorthe Winther til Radio4.
Ifølge Sundhedsstyrelsen ventes Danmark først at være færdigvaccineret i slutningen af august, mens de fremrykkede øer allerede er færdigvaccineret i midten af juni.