Hvert eneste år hælder danske haveejere 85 ton pesticider ud i deres haver. Og forbruget af gift i haverne er stødt stigende.
Forbruget af giften er allerede steget med 40 procent på fem år og nærmer sig nu niveauet fra 1990'erne, skriver Metroxpress.
Den udvikling bekymrer Danmarks Naturfredningsforening, fordi sprøjtegiftene kan sive ned i grundvandet og forgifte vores drikkevand. Foreningen ønsker helt pesticider forbudt.
"Der har bredt sig en opfattelse af, at der findes gifte, som er miljøvenlige. Mange tror, at det er i orden at bruge pesticiderne, bare fordi de kan købes i butikkerne," siger foreningens præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen, til avisen.
Miljøstyrelsen tager dog tallene med sindsro og henviser til, det stigende forbrug kan skyldes en forhøjet indsats mod dræbersnegle.
Alligevel har Miljøministeriet valgt at få lavet en ny analyse af forbruget af sprøjtegifte i år, selv om der plejer at gå mindst fem år imellem disse rapporter udarbejdes.