De sociale medier fylder rigtig meget for mange danskere.
For nogle endda for meget.
Det gælder blandt andet for Kaspar Arianto fra programmet "Sommerdrømme", som han i 2021 vandt sammen med manden Lambang.
Kaspar Arianto har besluttet at holde en pause fra Instagram og de omkring 42.000 mennesker, der normalt følger hans gøren og laden.
- Om det bliver i uger eller måneder, ved jeg ikke endnu, men jeg har brug for en pause, skriver Kaspar Arianto blandt andet i et opslag, som du kan se lige her.
Tv-vinderen fortsætter.
- Telefonen fylder for meget. Jeg har behov for en anden måde at bruge den sparsomme tid, jeg har til mine børn, til mit parforhold og til mig selv, så sociale medier ikke bader mig i blåt lys som det første om morgenen og det sidste om aftenen.
- Det bliver svært. For at dele ud herinde ser jeg som et kæmpe privilegie. Som en ventil. Mit hoved kører rundt med tanker, historier og idéer, der vil ud, skriver han også om den frivillige pause, der endnu ikke er sat længde på.