En dansk mand er druknet under en ferie på Galapagos-øerne.
Det oplyser myndighederne i Ecuador, hvor de 19 vulkanske ører hører under.
Den 61-årige mand forsvandt efter en lille træbåd med turister kæntrede, da en kraftig bølge ramte dem, oplyser AP.
Hans jævnaldrende kone og deres datter blev reddet op sammen med fire andre turister fra Irland og Israel. Men den 61-årige mand forsvandt og en intens søgning lørdag resulterede efter lang tid i, at han blev fundet druknet.
De øvrige ombord på den lille båd kom ikke noget til ved kæntringen.
Galapagos-øerne består af 19 vulkanske øer, der ligger omkring ækvator og hører til Ecuador. Øerne er på Unesco's liste over verdensnaturarv og det var her Charles Darwin udarbejdede sine teorier om arternes oprindelse.