Dansk DNA-forsker afslører den første hestetæmmer

Willerslev-gruppes DNA-forskning giver svar på fortidens gåder, blandt andet om hvem der tæmmede hesten.
Den danske DNA-forsker Eske Willerslev udkommer med tre videnskabelige artikler i prestigefulde tidsskrifter. Det skriver Videnskab.dk.
Den danske DNA-forsker Eske Willerslev udkommer med tre videnskabelige artikler i prestigefulde tidsskrifter. Det skriver Videnskab.dk. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Scanpix

I en række artikler, der bliver udgivet i prestigefulde videnskabelige tidsskrifter, besvarer den danske DNA-forsker Eske Willerslev en række gåder om fortiden.

En af de ting, som forskeren og hans gruppe har fundet frem til, er, hvem der tæmmede hesten. Det skriver Videnskab.dk.

Willerslevs studier er de hidtil største af fossile arvematerialer (dna) fra skeletter fra 11.000 år tilbage i tiden.

Geografisk er det spredt fra Ungarn og Rumænien over Kaukasus til Mongoliet og det nordvestlige Kina i øst.

Med resultaterne kan forskerne tegne et billede af historien med store skift i genetik, sprog og kultur. Her spiller hesten en rolle, lyder det.

- Det er jo, når hestene kommer, så får de ekstrem dynamik, og tingene går rigtig stærkt, siger Eske Willerslev til Videnskab.dk.

Tæmningen af hestene gav mennesker mulighed for at rejse hurtigt og langt. Spørgsmålet, om hvem der tæmmede de første, har derfor været centralt.

I 2015 afslørede forskningsgruppen en ny migration i bronzealderen, hvor steppenomader kaldet Yamnaya fra Kaukasus ankom til Nordeuropa.

Men overraskende nok var det ikke de Yamnaya-folk, som allerede kendte til husdyr, der tæmmede dem.

I stedet var det et gammelt jægersamler-folk, der hedder Botai, som levede øst for Uralbjergene.

Men da Yamnaya-folket - formentlig inspireret af Botai - tæmmede hesten, "eksploderede" deres kultur.

- Man kan sige, at de (Botai, red.) gjorde den store opdagelse, men missede muligheden for at erobre verden, siger Eske Willerslev til Videnskab.dk.

Hestene gav folkene mulighed for at blomstre, og det betød, at store grupper rykkede ind i eksisterende samfund.

Yamnaya forandrede kultur og genetik og var med til at forme, hvem vi er i dag. Men for at forstå, hvordan vi er blevet, som vi er, skal man udenfor Europa. Det er det, som de nye studier tager fat på.

Med to udgivelser i tidsskriftet Nature og en i Science har Willerslev lavet det, som Videnskab.dk kalder "et helt vildt hattrick".

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.