Når hjulene igen begynder dreje, og højkonjunkturen sætter ind, vil vi stå med tusindvis af arbejdsløse, der ikke vil være i stand til at påtage sig et arbejde.
Hvis vi skal have glæde af den arbejdskraftreserve, vi tror, der er til rådighed, skal der derfor sættes massivt ind med behandling, der kan stable langtidsledige på benene.
Det mener psykolog og lektor i arbejds- og organisationspsykologi på Aalborg Universitet Einar Baldvin Baldursson.
Krisen og langvarig ledighed har ramt titusinder af danskere rigtig, rigtig hårdt. Ikke bare økonomisk, men i høj grad også psykologisk i et land, hvor dét at have et arbejde – som beskrevet i Ugebrevet A4 – har langt større betydning end noget andet sted i verden, mener han.
”Efter to års arbejdsløshed er mange så forandrede af deres oplevelser, at de nærmest er at betragte som handicappede. Det er et frygteligt syn i konsultationen. Når man befinder sig i en tilstand af permanent håbløshed, er éns adgang til egne ressourcer meget begrænset, og man bliver enormt kraftesløs,” fortæller han.
Grundlæggende værdi
Danskernes betoning af arbejdets betydning har ifølge A4’s tal været helt upåvirket af krisen. Arbejdsorienteringen er hverken blevet større eller mindre siden 2005, viser tallene.
Det understreger for Einar Baldvin Baldursson, at arbejde har en helt grundlæggende psykologisk værdi for danskere. Fratager man dem den værdi, har det fatale konsekvenser, påpeger han.
”At tale med de mennesker er næsten som at tale med person med depression. Man kalder det funktionel depression, for det er en anden lidelse. Men de agerer som om, de har depression, og det er ganske alvorligt,” siger han.
Gråd og desperation
Problemet er velkendt i Teknikernes a-kasse. Teknikerne er kendetegnet af lav ledighed under højkonjunktur og høj ledighed under kriser. Og de seneste par år har derfor været præget af gråd og desperation blandt medlemmerne, fortæller forretningsfører i a-kassen Mariann Duvald Sørensen.
500 medlemmer er foreløbig røget ud over dagpengekanten, oplyser hun.
”Det betyder utrolig meget for folk at have et job. Når du så ikke har ét, er du fuldstændig uden for normaliteten. Folk får fjernet deres identitet, når de bliver arbejdsløse – mange gør i hvert fald,” siger Mariann Duvald Sørensen.
Hun er enig med Einar Baldvin Baldursson i, at mange er kommet i en forfatning, hvor de ikke bare kan trække i arbejdstøjet, hvis der kommer en hurtig højkonjunktur.
”De langtidsledige skal måske igennem rigtig mange ting, før de er klar til at komme i arbejde. Der skal gøres et godt og grundigt stykke opstøttende arbejde fra fagforeningers, jobcentres og andres side. Nogle er kommet bagud i forhold til kvalifikationer i løbet af bare et par år. Og så er der dem, der lider personligt under arbejdsløsheden, og som skal have psykologbistand,” siger hun.