Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
16 nye ansigter indtræder i Coops landsråd. Butikkerne i Danmarks største andelsforening, Coop, har stemt på deres favoritter, og der var kampvalg i 8 ud af 9 valgdistrikter.
Landsrådet repræsenterer 1,6 millioner medlemmer, som er sammen om bedre mad, og medejere af Danmarks største dagligvarevirksomhed, Coop Danmark. Coops landsråd er med til at sætte danskernes madkultur, bæredygtighed og fødevareproduktion på dagsordenen.
Landsrådet vælger også både formanden og den øvrige bestyrelse for Coop amba, som står for at ansætte direktionen og for at udpege bestyrelsen i foreningen Coops datterselskaber.
Gennemsnitsalderen hos de 16 nye landsrådsmedlemmer er 53 år. De personer, der er udtrådt eller ikke genvalgt, har en gennemsnitsalder på 62 år.
41 af de i alt 84 kandidater ved dette års valg til landsrådet var nye. 16 af dem blev valgt ind.
Især distrikt Sjælland har bragt fornyelse i Coops landsråd. Her er fire af de otte valgte kandidater nye.
Det nye landsråd træder sammen for første gang til landsrådsmøde den 19. november 2016.
De nye navne i landsrådet er:
Ulla Elisabeth Jensen fra SuperBrugsen på Brønshøj Torv i København
Alexander Johansen fra Kvickly i Brøndby
Trine Finne-Jakobsen fra Kvickly i Slagelse
Kirsten Heimdal fra SuperBrugsen i Karise
Flemming Jørgen Hansen fra SuperBrugsen i Faxe Ladeplads
Tonny Lauridsen fra SuperBrugsen i Havdrup
Jan Sandgaard fra SuperBrugsen i Kerteminde
Søren Tang Sørensen fra Ribe og Omegns Brugsforening
Vibeke Kristensen fra SuperBrugsen i Padborg
Anne Hels fra Kvickly i Odder
Ulrich Zickert fra LokalBrugsen Vorrevangen i Aarhus
Finn Mikkelsen fra Kvickly i Silkeborg
Steen Damgaard Krog fra Kvickly i Holstebro
Svend Allerslev fra Kvickly i Struer
Nikolaj Hansen fra Dagli'Brugsen i Jerslev
Ole Kjærgaard fra SuperBrugsen i Hals
De nye medlemmer i Coops landsråd er valgt for en toårig periode.
Foruden de 16 nye landsrådsmedlemmer i Danmark har De grønlandske Brugser for nylig valgt Svend Åge Olsen fra Brugsen Sisimiut som nyt medlem af Coops landsråd.
Landsrådet består af 124 medlemmer, hvor halvdelen af pladserne er på valg hvert år:
100 valgt af de lokale bestyrelser i ti foreningsdistrikter
10 medarbejderrepræsentanter
10 medlemmer af foreningsbestyrelsen, heraf 1 medarbejderrepræsentant
2 repræsentanter for den grønlandske brugsforening, KNB
2 repræsentanter for den færøske brugsforening, FK
Læs mere om landsrådets arbejde
Her kan du se valgresultatet og stemmefordelingen
Yderligere information: Juridisk konsulent Jette Nielsen, 23 29 90 92.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.