Skrevet af Jacob Melgaard | jame@avisen.dk
Nyhedsavisens udsendte medarbejder i Norge
Pilen peger
opad for det danske landshold. En rigtig skidt præstation i første kamp mod
Norge er langsomt blevet erstattet af bedre og bedre dansk spil. Og i den danske
lejr er forventningen, at den godt udvikling fortsætter med aftenens kamp mod
Kroatien - hvilket den også skal. Et nederlag vil formentlig være ensbetydende med farvel til EM.
- Vores
forsvarsspil er blevet skarpere, vores kontraspil er blevet skarpere og vores
organiserede angrebsspil er blevet skarpere, remser stregspiller Michael V.
Knudsen op, da han skal forklare, hvorfor Danmark slår Kroatien i
aften.
Også fløjen
Lars Rasmussen tror også på det.
- Vi har en
rigtig god chance for, jeg synes ikke, at de er så skræmmende som tidligere,”siger han. Derudover er det især præstationen i hovedparten af kampen mod
Rusland, som Lars Rasmussen trækker på, når han skal være optimist:
- Fjerner vi
syv minutter af Ruslandskampen – syv minutter, som jeg simpelthen ikke kan
forklare – så kører vi dem jo over. Så jeg er fortrøstningsfuld inden
Kroatien, siger han.
- Men det ER
skræmmende, at vi har tabt to gange til dem, fordi et nederlag på bare ét mål
betyder, at semifinalen er væk, så jeg håber, at Balic kan stoppes, indrømmer
Lars Rasmussen med henvisning til Kroaternes topscorer, superstjernen Ivano
Balic.
Hvis Danmark
taber er chancen for en semifinale væk, mens Kroatien godt kan leve med en dansk
sejr, og det håber landstræner Ulrik Wilbek kan få betydning.
- Kroatien er
det mest sammenspillede hold, der overhovedet er. Og det er det mest erfarne
hold overhovedet, så vi skal bare være der, og så kan vi jo samtidig håbe på, at
kroaterne tænker ’nåja, hvis vi taber, så har vi et skud mere i bøssen,’ som
Ulrik Wilbek siger.
Kampen mod
Kroatien bliver fløjtet i gang klokken 18.15 og vises direkte på TV 2.