Tirsdag aften er dansk modstand mod en ny aftale for tv, streaming- og sociale medier med video fejet af bordet i EU.
Der var flertal blandt europæiske kulturministre for at forny et direktiv. Det stiller flere krav til medierne. Det er bestemt ikke er kulturminister Mette Bocks (LA) kop te.
- Jeg synes, det er beklageligt, at EU bevæger sig den her vej, siger ministeren, der stemte imod aftalen.
Direktivet har været omstridt i EU, men Danmark er et af få lande, der før mødet ville stemme imod.
Centralt for den danske modstand er, at man med direktivet stiller krav om, at de europæiske udbydere leverer en vis procentdel europæisk indhold.
Inden mødet var der lagt op til 20 procent. Men man endte på 30 procent europæisk indhold - et lille stykke over det niveau, som medierne i dag leverer.
- Det er faktisk en ret høj kvote, siger ministeren og tilføjer:
- Min bekymring kan være, at man tænker fra udbyderens side, at så må man købe noget billigt indhold for at kunne få fyldt kvoten ud i stedet for at konkurrere om at komme på ved at levere så god kvalitet som muligt,
Direktivet lægger også op til vat beskytte mindreårige bedre, når de streamer videoer på nettet.
Ministeren har sympati for ønsket. Men hun er skeptisk. Det står ikke klart, hvordan det konkret skal gennemføres i EU-landene.
- Man skal være sikker på, hvad man gør, hvilke konsekvenser det får, og hvordan man rent faktisk kan følge op på det. For ellers giver lovgivningen jo ikke mening, siger hun.
Det er uklart, hvilke medier der omfattes af direktive. Det er udvidet til også at omfatte sociale medier med store mængder video.
- Jeg kan have min store tvivl om, hvordan man skal kunne håndhæve det her. For medier i dag er jo ikke kun store tv-udbydere. Det er også bitte små udbydere, som måske laver en app.
- Hvordan vil man håndhæve det her, uden at have definitionerne på plads? siger Mette Bock.
Nu skal Europa-Parlamentet stemme om direktivet. Hvis det vedtages, skal EU-landene indføre direktivets krav i sine love.
/ritzau/