Alger og muslinger er uudnyttede ressourcer, som vi fremover kan dyrke i stor skala i dansk farvand, skriver Politiken fredag.
Tang kan både spises af mennesker og udnyttes til gødning og energi.
Hjarnø er lige nu Danmarks største dyrker af tang, men både virksomheder, landbrug og forskere ser store perspektiver i at plante tangskove og bygge muslingefarme på store havområder ud for de danske kyster.
Foruden at rense vandet for forurening kan tang og muslinger nemlig også omsættes til både menneskeføde og dyrefoder, og det er der hårdt brug for, når verdens befolkning vokser, mens landbrugsjorden er begrænset.
- I fremtiden bliver vi nødt til at udnytte søterritoriet bedre, hvis vi skal brødføde verden, siger professor Jens Kjerulf Petersen for Dansk Skaldyrcenter, som under DTU Aqua forsker i dyrkning af muslinger og tang i blandt andet Limfjorden.
I dag dyrkes der årligt kun omkring tusind tons muslinger i Danmark, mens tangdyrkning primært foregår som forsøg.
Men ved for eksempel at udnytte blot en procent af det danske søterritorium til at dyrke tang, kan man generere 10 milliarder kroner, spare 10.000 kvadratkilometer brasiliansk regnskov og nedbringe Danmarks CO2-udslip med fem procent.
Det viser beregninger foretaget af Tangnetværket, der samler forskere og praktikere, som arbejder med tang.
Men dyrkning af store havområder langs de danske kyster vil udløse nye slagsmål om naturen, advarer havbiolog Henning Mørk Jørgensen fra Danmarks Naturfredningsforening.
- Der er i forvejen rigtig mange interesser i kystzonen. En stor del af turismen ligger ved vore kyster, og det tager jo en del af fornøjelsen, hvis folk skal se ud på store produktionsanlæg, siger han til Politiken.
Udviklingsdirektør i Naturerhvervsstyrelsen Karsten Biering Nielsen bekræfter, at regeringen ser et "erhvervsmæssigt potentiale" i at dyrke nye ressourcer til havs.
- Men der er også nogle rammebetingelser, der skal på plads, især i forhold til hvor man placerer anlæggene, siger han og peger på, at dyrkning af tang og muslinger er pladskrævende, og der er mange restriktioner i de kystnære havområder.
/ritzau/