Skru ned for forventningerne til forårets trepartsforhandlinger.

Så klar er meldingen fra Akademikernes Centralorganisation, der præsenterer godt 200.000 akademikere.

Formand Erik Jylling siger ligeud, at der er en reel risiko for, at forhandlingerne ender i sammenbrud.

"Krybben er tom, og der skal leveres. Det bliver meget vanskeligt," siger Erik Jylling til Newspaq.

Ingen ved endnu præcis, hvad parterne skal forhandle om ved trepartsforhandlingerne mellem lønmodtagere, arbejdsgivere og regeringen - udover at skaffe fire milliarder kroner til statskassen.

Det svarer til, at arbejdsudbuddet øges med 20.000 ansatte.

Ifølge Erik Jylling bliver det mere end svært for parterne at nå til enighed.

"Vi bider os fast i bordfladen, men man skal passe på ikke at have for store forventninger til, at trepartsforhandlinger kan løse alle Danmarks problemer," siger Erik Jylling.

Mens LO og til dels FTF tidligere har lovet Socialdemokraterne og SF at styrke de offentlige finanser med 15 mia. kr. ved blandt andet at få danskerne til at arbejde mere, har AC ikke givet samme løfte, påpeger Erik Jylling.

"Vi har ikke forpligtiget os til at levere resultater i forhold til Fair Løsning, og derfor har vi ikke det store behov for at komme til trepartsdrøftelser hurtigt," siger han.

Akademikernes formand savner i det hele taget historisk belæg for, at trepartsforhandlinger har været det store colombusæg, når der skal har hentes store milliardbeløb hjem til statskassen.

I 80erne var trepartsforhandlingerne med til at etablere et arbejdsmarkedspensionssystem.

"Her byttede man en lønfest til en jobfest. Det, der var betalingen, var at indføre arbejdsmarkedspensioner. Så er der de seneste trepartsforhandlinger i 2007, hvor forhandlingerne fandt sted på toppen af højkonjunkturen. Her handlede det kun om, hvordan man skulle fordele en stor pose penge. Det er jo ikke det, der er tilfældet i dag," siger AC-formanden.

Hvis AC skal være med til at redde dansk økonomi ved trepartsforhandlingerne, skal der flere penge til videnspilotordninger,isbryderordninger og andre ordninger, der kan få ledige højtuddannede i job.

"Indsatsen for at få akademikere og specielt unge akademikere i job, skal skrues kraftigt op. Hvis vi ikke får dem i job, bliver de marginaliseret. Samtidig lider vi et væksttab, fordi akademikere også skaber job for andre," siger Erik Jylling.