Kyoto-protokollen blev oprindeligt indgået i den gamle japanske kejserby i 1997. Aftalen trådte i kraft syv år senere, da Rusland endelig tiltrådte den.
* Ifølge Kyoto-protokollen skal knap 40 industrilande skære ned på CO2-udledningen.
* Ulandene har ingen reduktionsmål for drivhusgasser. Heller ikke de nuværende vækstøkonomier Kina, Indien og Brasilien.
* EU har påtaget sig den største byrde i Kyoto. Det var oprindeligt tanken, at CO2-kravene skulle øges i kommende etaper.
* Japan og Canada har tidligere sagt, at landene ikke vil være med til at forlænge Kyoto i en ny periode. Samme besked er kommet fra Rusland. USA blev aldrig en del af aftalen.
* Flere lande peger i dag på urimeligheder i Kyoto-regelsættet. For eksempel er skibstrafikken og luftfarten undtaget fra regulering af deres CO2-udslip.
* Desuden virker opdelingen mellem ilande og ulande i dag ret vilkårlig. Mange lande med tårnhøjt BNP pr. indbygger kategoriseres som ulande.
* Det gælder for eksempel Qatar, der rangerer som et af verdens rigeste lande. Derimod regnes et land som Rumænien som et iland.
Kilder: FN's klimasekretariat (UNFCCC), FN's Udviklingsprogram (UNDP)
/ritzau/AFP