Otte civile afghanere blev søndag dræbt ved et luftangreb udført af Nato-styrker i et afsidesliggende område øst for hovedstaden Kabul, siger afghanske regeringskilder.
Angrebet sket lige før daggry ved landsbyen Dilaram i Afghanistans Laghram-provins, siger kilderne.
- Otte kvinder blev dræbt, og otte andre blev kvæstet. Kvinderne var ude for at hente vand, siger en højtstående embedsmand.
Nato bekræfter, at luftangrebet kan have forårsaget otte civile tab og beklager det tragiske tab af menneskeliv.
- Angreb fra Nato, som koster civile liv og ejendom, kan på ingen måde retfærdiggøres og er ikke acceptable, har Afghanistans præsident, Hamid Karzai, gentagne gange udtalt.
Det er hovedsageligt militante oprøre, som bærer skylden for dødsfald blandt civile, mener FN.
/ritzau/AFP