City afviser bud på skandaleangriber

Inter skal punge op. 190 millioner var ikke nok til at hente Carlos Teves til San Siro.
Skandalernes tid er ikke forbi. Manchester City har sagt nej til 190 millioner for den argentinske landsholdsangriber Carlos Tevez.
Skandalernes tid er ikke forbi. Manchester City har sagt nej til 190 millioner for den argentinske landsholdsangriber Carlos Tevez. Foto: Yuri Cortez, AFP

Tidligere på dagen kom det frem, at den italienske topklub Inter, havde budt 25 mio. euro for Manchester Citys argentinske skandalestjerne Carlos Tevez.

Men de nyrige mesterskabsaspiranter fra Manchester har afvist buddet. Det skriver Skysports. I det nordlige Italien har Inters træner, Claudio Ranieri, sikkert endnu ikke fået armene ned efter den overraskende sejr mod lokalrivalerne fra AC Milan i går.

Afvisningen fra Manchester City er malurt i bærgeret til klubben, der gerne vil tilføje Tevez til angrebet. Det består i forvejen af Diego Milito, Diego Forlan og Giampaolo Pazzini.

Nu kan Inters ejer, Massimo Moratti, overveje, om Carlos Tevez er endnu mere værd.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.