Da Chris Brown dukkede op med en nye tatovering på halsen, begyndte rygterne straks at svirre.
Den nye tatovering forestiller et kvindeansigt, hvor den ene halvdel er forvrænget og udtværet.
Ifølge Wenn.com påstår kritiske røster, at tatoveringen af det forvrængede kvindeansigt i dén grad ligner billederne af en forslået Rihanna, da hun blev offer for Browns vrede, mens de to var kærester.
Efter overfaldet i 2009 gik billederne af den smukke sangerindes hævede og blå ansigt verden rundt, og Chris Brown blev senere dømt for overfaldet på Rihanna.
Flere kilder har derfor spurgt sig selv, om tatoveringen forestiller ekskæresten fra den nat i 2009, hvor forholdet mellem de to fik en voldelig afslutning, skriver Wenn.com.
Men det afviser Brown blankt.
- Jeg er en kunstner, og det er kunst. De dødes dag, skriver han på sin Twitter, og henviser til den mexicanske helligdag, hvor man mindes de døde ved at fejre livet hvert år den 2. november.
Ifølge avisen Toronto Sun er det en artist fra makeup-mærket Mac, der står bag designet af tatoveringen.
Du kan se Chris Brown med den nye tatovering her:
http://www.torontosun.com/2012/09/12/chris-brown-defends-neck-tattoo
/ritzau/