Chelsea udlejer Essien til Real Madrid

Midtbanespilleren Michael Essien skifter fra Chelsea til Real Madrid på en etårig lejeaftale.

Den ghanesiske midtbanespiller Michael Essien har foretaget et overraskende skifte kort inden lukningen af sommerens transfervindue.

29-årige Essien skifter fra engelske Chelsea til de spanske mestre fra Real Madrid, skriver London-klubben på sin hjemmeside. Der er tale om en etårig lejeaftale.

Essien kom til Chelsea fra Lyon i 2005. Han blev hentet til Chelsea af klubbens daværende manager José Mourinho, som i dag er træner i Real Madrid.

Med Chelsea har Essien vundet to Premier League-titler, FA Cuppen fire gange samt hjulpet klubben til Champions League-triumfen sidste sæson.

De seneste år har dog været hårde for Essien på grund af diverse skader.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.