Chefjurist: Staten kan tabe efterlønssag

Chefjurist i Cepos, Jacob Mchangama, vil ikke udelukke, at en dansk lønmodtager kan vinde en sag om ejendomsret til efterløn ved domstolen.
To fagforeninger vil forsøge at vinde en sag om ejendomsret til efterløn ved domstolen. Sagen skal føres på baggrund af én konkret sag om en dansker, der står til at miste retten til efterløn.
To fagforeninger vil forsøge at vinde en sag om ejendomsret til efterløn ved domstolen. Sagen skal føres på baggrund af én konkret sag om en dansker, der står til at miste retten til efterløn. Foto: Colourbox.dk

Det er ikke utænkeligt, at den danske stat kan lide nederlag, hvis efterlønsforringelser ender i retten.

De to fagforeninger, FOA og NNF, truer med at gå til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Argumentet er, at retten til efterløn er en ejendomsret, som er beskyttet i henhold til den europæiske menneskeretskonvention.

I den borgerlig-liberale tænketank CEPOS kan man godt følge tankegangen.

Og chefjurist Jacob Mchangama vil ikke udelukke, at en dansk lønmodtager kan vinde en sag om ejendomsret til efterløn ved domstolen.

"Jeg vil nok stille mig tvivlende over for det, men hvis man finder den helt rigtige sag, kan man ikke udelukke det," siger Jacob Mchangama til Newspaq.

Når efterlønssagen kan ende som et nederlag for den danske stat, skyldes det, at Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg på det seneste har haft en mere aktivistisk fortolkning.

Man har fjernet sig fra de basale frihedsrettigheder og kigget mere på politiske spørgsmål, påpeger Jacob Mchangama, der har en mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering.

"Der er domme, hvor Menneskerettighedsdomstolen har fastslået, at offentlige ydelser er omfattet af ejendosmretten, og at der skal være saglige og stærke grunde til at fratage folk dem igen, også selvom de er offentligt finansieret," siger Jacob Mchangama.

Hvis den danske stat taber sagen vil det underminere domstolen, vurderer han.

"Så vil man se et meget stærkt politisk pres for at få ændret menneskerettigheds-konventionen, og at landene ikke vil følge domstolen. Og det er ærgerligt i forhold til de vigtige domme f.eks. COP 15-dommen, hvor 250 mennesker fik medhold i, at de blev uretmæssigt frihedsberøvet," siger Jacob Mchangama.

Sagen skal i første omgang føres ved de danske domstole, men fagforeningerne er klar til at gå hele vejen.

"Selv om det skulle lykkes Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale at slå efterlønnen politisk ihjel, vil den leve videre juridisk, indtil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har talt," siger forbundsformand Ole Wehlast, Fødevareforbundet NNF.

Sagen kan få betydning for omkring 40.000 danskere.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.