Lige nu syder Christiansborg af forhandlinger om afskaffelse af efterlønnen. Et hul på 47 milliarder kroner i den offentlige kasse skal dækkes.
Men for omkring 1000 kroner om måneden kan op imod en million danskere med fordel tegne en privat opsparing, der sikrer dem tidlig pension på trods af regeringens intentioner om det modsatte.
Det vurderer professor i statskundskab og velfærdsforsker Jørgen Goul Andersen fra Aarhus Universitet.
"Det tilbud kan formentlig blive interessant for op imod en million danske lønmodtagere, der med en privat efterlønsordning i hånden alligevel kan forlade arbejdsmarkedet, selv om efterlønnen afskaffes," siger han.
Ingen har regnet efter
Jørgen Goul Andersen undrer sig over, at hverken regeringen, oppositionen eller pressen tilsyneladende har regnet efter, hvordan private alternativer til efterlønnen vil påvirke regnestykket.
”En privat ordning vil i givet fald kunne gennemhulle regeringens tal for, hvor mange der fortsætter i arbejde, hvis efterlønnen afskaffes. Og bliver det muligt, vil mange formentlig vælge en privat ordning,” siger professoren, som forventer en opblomstring af private efterlønsordninger, hvis efterlønnen udfases.
Trussel mod 2020
Professor i finansiering, pension og privat økonomi Peter Løchte Jørgensen fra Handelshøjskolen i Århus er enig i, at private ordninger kan blive en trussel mod 2020-planen:
”Hvis private pensionsselskaber kan tilbyde en efterlønsordning, der er ligeså attraktive eller bedre end den nuværende efterløn, kan det få flere til at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen.”
Pensionsselskabet Alm. Brand har regnet på sagen. I dag koster det 447 kroner om måneden at indbetale til efterlønnen. For 500 kroner ekstra månedligt efter skat i 25 år vil man med en privat pensionsopsparing kunne trække sig tilbage som 62-årig med 200.000 kr. om året, lyder resultatet.
Vi ønsker fleksibilitet
Den uafhængige finansrådgiver Kim Valentin fra Finanshuset Fredensborg er enig i, at afskaffelse af efterlønnen på ingen måde garanterer, at danskerne vil arbejde længere.
”Det er ikke meget, du skal spare op selv, hvis du vil have den samme fleksibilitet som den nuværende efterlønsordning giver”, siger han.
Og netop danskernes ønske om fleksibilitet kan underminere regeringens spareplaner.
PFA Pension oplever i øjeblikket udsædvanlig stor interesse fra kunder, der vil sikre sig muligheden for tidlig tilbagetrækning uanset stemningen på Christiansborg.
”Uanset politiske signaler er lysten til at bestemme selv altdominerende,” konstaterer leder af chefrådgivningen i PFA Pension, Jens Peter Udsholt.
Forsikringsbranchen: Det bliver dyrere
Ifølge forsikringsbranchen selv kan private ordninger dog aldrig matche den offentlige efterløn. Det vil som hovedregel koste to-tre gange så meget at lave en tilsvarende privat opsparing, understreger både PFA, Danica Pension og Alm. Brand.
”Vores regneeksempel viser alene, at det kan lade sig gøre at lave et privat alternativ, hvis man ønsker en tidlig tilbagetrækning,” siger produktchef Michael P. Nielsen fra Alm. Brand.
Privatøkonom i Danske Bank Las Olsen vurderer, at private ordninger kun kan udgøre et ligeværdigt alternativ til efterlønnen, hvis personen har en arbejdsmarkedspension på over to millioner kroner, og agter at trække sig tilbage som 60-årig.
Men ifølge professor Jørgen Goul Andersen er det netop situationen for en hel del danske mellemindkomster.
Som efterlønnen er skruet sammen i dag, modregnes arbejdsmarkedspensionen med 55 procent. Det kan betyde, at for eksempel sygeplejersker, der har relativt høje arbejdsgiverbetalte pensioner, kun får halvdelen af efterlønnens maksimumbeløb udbetalt.
“En privat ordning vil ikke blive modregnet i pensionen og vil derfor være mere attraktiv end den nuværende ordning,” siger Jørgen Goul Andersen.