Siden statsministerens nytårstale, hvor det for første gang kom på bordet, at regeringen vil afskaffe efterlønnen, har borgerlige politikere stået i kø for at forklare, hvor velbjergede og friske hovedparten af de danske efterlønnere er.

I formiddags slog statsministeren atter fast i forbindelse med regeringens nye 2020-udspil, at han ønsker at afskaffe efterlønnen.

Avisen.dk har lavet en gennemgang af efterlønner Judith Hiort-Lorenzens privatøkonomi.

Hun er pensioneret sygeplejerske, og hendes udgifter ligger på niveau med den gennemsnitlige husholdning.

NYHEDER

Læs også:

Raske bliver storkunder til privat efterløn

Laver man et månedsbudget med faste udgifter, er hendes rådighedsbeløb bestemt ikke prangende (se side 2).

Judith Hiort-Lorenzen har lige fejret sin 62-års fødselsdag. Her fik hun, som altid, 300 kroner i gave fra sin mor.

Hun overvejer nu, om hun skal bruge gaven på en klipning hos frisøren eller til et besøg hos kiropraktoren.

Klipningen koster 350 kroner, men det bliver nok svært at holde det omkring de 300 kroner for et besøg hos en kiropraktor, forklarer hun.

Judith Hiort-Lorenzen gik for to år siden på efterløn. Hun forklarer, at hun er træt af, at se folk i fjernsynet, som siger, at efterlønnerne lever livet i sus og dus:

"De taler som om, vi sidder på en stor pose penge, som vi kan rejse verden tynd for. De har helt mistet jordforbindelsen i Folketinget. Jeg læste forleden, at de ikke engang ved, hvor mange penge jeg får i efterløn om måneden."

Hendes yngste søn er lige flyttet hjemmefra, nu bor hun alene, for hun blev skilt for 15 år siden. Hun har mere luft i budgettet end, da sønnerne boede hjemme, men det er ikke meget:

"Golf og rejser kommer slet ikke ind i billedet," siger hun.

Sidste jul måtte hun trække et par tusind kroner over på kassekreditten, men fremover skal det være anderledes:

"Næste år vil jeg bruge pengene på noget ekstra god mad, i stedet for at bekymre mig om gaverne."

NYHEDER

Læs også:

Private vil score kassen på din efterløn

Judith Hiort-Lorenzen vil bevise, at hun ikke sidder ikke på nogen stor sæk penge.

Her lægger hun sit månedsbudget frem for Avisen.dk's læsere (Se næste side).

[pagebreak]

Judiths månedsbudget:

*Efterlønsordningen bliver administreret af a-kasserne. Derfor skal man stadig være betalende medlem af en a-kasse, for at få gavn af dens ydelser, oplyser a-kassen Min A-kasse.

NYHEDER

Læs også:

Professor: VK-plan afhænger af efterlønsopgør

Judith Hiort-Lorenzen er blevet nødt til at spare et par goder helt væk. For eksempel har hun sat et avisabonnement i bero.

På hendes budget kan man se, at hun, udover efterlønnen, også har indtægter fra en privatpension.

Men ifølge reglerne skal udbetalingerne modregnes i hendes efterløn.

Som Avisen.dk forleden kunne fortælle, er det ikke de ufaglærte, som har de store pensionsopsparinger.

De har efterlønnen - hvis de altså har betalt til den.

I 35 år arbejdede hun som sygeplejerske på sygehusene i Viborg, Århus, Svendborg og også i Hannover i Tyskland.

Jobbet som sygeplejerske blev hårdere:

"Tempoet blev skruet i vejret år for år, og ansvaret blev for stort. Til sidst måtte jeg sige stop. Jeg besluttede mig for at lægge mit liv helt om," siger Judith Hiort-Lorenzen.

Hun startede derfor som journaliststuderende på Journalisthøjskolen i Århus.

Som 52-årig og netop færdiguddannet med en ny uddannelse, havde hun svært ved at finde arbejde som journalist.

På studiet tog hun et SU-lån, som hun stadig betaler af på et år endnu.

De otte år, indtil Judith Hiort-Lorenzen gik på efterløn, havde hun diverse korttids- og vikaransættelser, mens hun søgte fast arbejde.

NYHEDER

Læs også:

Trine ved ikke om hun skal arbejde to år mere