Celtics manager, Neil Lennon, er kendt som en yderst temperamentsfuld herre.
Derfor kommer det ikke som den store overraskelse, at han er stærkt utilfreds med sine spilleres indsats i lørdagens 1-2-nederlag ude til St. Johnstone.
Neil Lennon mener, at hans spillere har været alt for fokuserede på deltagelsen i Champions League-gruppespillet, som begynder i denne uge.
- Hvis jeg hører Champions League nævnt én gang mere, så skriger jeg, og det har jeg fortalt spillerne, siger manageren ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Nogle af spillerne var ikke til stede under kampen mod St. Johnstone, raser Neil Lennon.
- De skal få det ud af hovedet og koncentrere sig om de kampe, når det er tid til det, siger manageren med henvisning til Champions League.
Celtics forsvarende mestre er blot nummer fem i den skotske liga med otte point efter de fem første kampe.
Celtic er i gruppe med FC Barcelona, Benfica og Spartak Moskva i Champions League.
Første opgave er på onsdag, når Benfica kommer på besøg i Glasgow.
/ritzau/