Arno Victor Nielsen, filosof »Intet overraskende«

»I et eksempel fra 1950 erne tog en ekspert to fodboldhold. Det ene fik at vide, at det skulle spille unfair og beskidt. Det andet skulle spille fair. Bagefter spurgte man tilhængerne, hvem der spillede mest fair. Alle mente, at det hold, som de holdt med, spillede mest fair. På trods af alt, hvad de kunne se. Det er en blindhed, vi har. I placerer en supermusiker i en sammenhæng, der hedder »bumser, tiggere, fattigrøve«. Man forventer ikke en verdenskendt musiker på det sted. Mennesker kan ikke acceptere den situation. Det vil de simpelthen ikke, fordi det er ubehageligt. Derfor kan man gå forbi en person, der spiller guddommeligt uden overhovedet at bemærke det. For hvis man skal opfatte, at der sidder en kendt musiker, så skal man ændre ens opfattelse af, hvordan verden ser ud. I laver en test, hvor svaret er givet på forhånd, for det har I selv konstrueret.«

Thomas Nielsen, adfærdspsykolog »Vi bliver bange«

»Stress indsnævrer vores opmærksomhed. Er hovedet fuldt af problemer fra skrivebordet, fylder det op. Går vi omvendt til koncert med en musiker, vi kender, åbner vi helt, fordi vi har en følelse af et personligt forhold. Mennesker har stereotype billeder af, hvordan verden hænger sammen, så i eksperimentet opstår der det, man kalder en perceptuel konflikt . Det vil sige, at der optræder en detalje i en situation, hvor detaljen næsten aldrig optræder. Det kan vække en frygt, som vi har arvet fra vores forfædre i dyreverdenen. Der er en historie med en chimpanse, der blev passet af to dyrepassere, som havde hver sin dragt på. En dag havde den ene dyrepasser taget den anden dyrepassers dragt på, og så fik chimpansen et voldsomt angstanfald. Når verden ikke er, som den plejer, kan vi blive urolige. Det kan være derfor, folk er gået forbi.«

Kjeld Fredens, hjerneforsker »Hjernen lukker af«

»Morten Zeuthen er en terapeut. Han har ligesom Dyne Larsen et godt tilbud. Vi tager bare ikke imod det. Vi bombarderes dagligt med så mange informationer og indtryk, at hjernen lukker af. Videnskabeligt set beskytter hjernen sig, fordi den ikke kan klare alle de indtryk, den får. Mange mennesker lader sig derfor styre af en plan, de allerede har. Tænk, hvis jeg stillede mig op og holdt et foredrag om hjernen på Strøget. Det ville være helt forkert. Vi lytter til præsten i kirken, men når han står på gaden, er det mærkeligt. Vi har nemt ved at skærpe opmærksomheden, men kun hvis vi er forberedte på det. Hvis vi skal modtage noget uventet, må vi stoppe op, og det kan vi ikke, hvis vi har en jagende djævel i os.«

Peter Bastian, fagottist og forfatter »Vi snorksover«

»Et berømt udsagn fra en klassisk moderne komponist siger: Vi hører ikke et kvæk, vi hører en frø. Det gælder også dette eksperiment. Hvis vi tager pænt tøj på og betaler 1500 kroner per billet, så skal vi nok rejse os op og klappe, uanset hvilket makværk vi hører. Det har jeg oplevet før. Men Morten Zeuthen sad på en dødssyg undergrundsstation med et stort, rødbrunt instrument af træ, og der kom noget musik ud, som mange måske ikke kender. Næsten ingen stoppede, men det burde vi have gjort. Hvis du går i junglen og ser en papegøje, der trodser enhver beskrivelse, så stopper du op, fordi du er indstillet på at opleve. Vi kan kun flytte os fra et sted, hvor vi ved, vi er. Det er derfor, det er et spændende eksperiment. Men det er kun spændende, hvis vi tager det alvorligt. Vi får jo reelt at vide, at vi snorksover.«