Løsrivelsen fra Spanien er blevet udlagt som et spørgsmål om penge.
Om at de rige cataloniere, som stemmer om uafhængighed søndag, ønsker et land uden de fattige spaniere i syd. Men det kunne ikke være mere forkert, mener Francesco Guardialo.
Hun leder Cataloniens delegationskontor i København, og hun sukker et øjeblik - og smiler - inden hun svarer.
- Det handler ikke om penge. Danskerne siger tit: Det er fordi, I er de rigeste. Det tror mange, siger Guardiola.
Hun henviser til officielle spanske statistikker, hvor Catalonien er nummer fire på en liste over landets rigeste regioner, hvis man ser på bnp per indbygger og tager højde for borgernes købekraft.
Lysten til løsrivelse, som i virkeligheden er en historie med rødder mange generationer tilbage, er vokset af centralregeringens arrogance det seneste årti.
- Man skal forstå, at denne folkeafstemning handler ikke længere om uafhængighed eller selvbestemmelse. Nu handler det om borgerrettigheder og demokrati. Sådan er det blevet, siger Guardiola.
Hun remser en række aktuelle begivenheder op, som den spanske regering står bag ifølge den catalanske ledelse:
- Madrid har sendt 6000 betjente til Barcelona (for at stoppe cataloniernes afstemning, red). Flere end 700 borgmestre trues med fængsling. Folk modtager breve, som er åbnet. Journalister undersøges. Regeringens (den catalanske, red.) hjemmeside er lukket ned.
Alt det har ifølge Guardiola givet liv til en catalansk bevægelse, som vil forsvare demokratiet og folks grundliggende rettigheder.
Det afspejles i en frisk måling, der er foretaget for avisen El Pais. Den viser, at 82 procent af indbyggerne i regionen vil stemme søndag. Det er den højeste andel, der er målt i år.
I 2005 vedtog den catalanske regering en selvstyrelov, som efterfølgende blev godkendt af parlamentet i Madrid.
Men Partido Popular, der i dag sidder ved magten med premierminister Mariano Rajoy i spidsen, indbragte loven for forfatningsdomstolen. Domstolen afviste 14 punkter i loven som forfatningsstridige.
- Fra det tidspunkt opstod og voksede følelsen af, at man ikke længere kunne se Spanien som en dialogpartner. Vi følte, at vi ikke længere blev respekteret, siger Guardiola.
Hun nævner en række love, som blev vedtaget i Catalonien, men som regeringen i Madrid siden skrottede:
- Et forbud mod tyrefægtning. En initiativ til udbredelse af solpaneler. Et initiativ til bekæmpelse af fattigdom.
Overmagten i Madrid, som gang på gang stemplede cataloniernes love som ugyldige, gav næring til utilfredsheden.
I en årrække har der løbende været store demonstrationer i Barcelona for selvbestemmelse med op til en million mennesker.
- Regeringen har lukket øjnene for disse. De har forsøgt at ignorere dem, og de har tænkt, at det ville gå i sig selv. Det er deres store fejl, siger Guardiola.
Det er vigtigt for delegationschefen at understrege, at den catalanske regering ønsker løsrivelse - men føler sig tæt på Europa.
Catalonierne drømmer også om at blive i EU.
Flere EU-lande har undladt at tage stilling med den begrundelse, at afstemningen i Catalonien er et internt anliggende i Spanien.
/ritzau/