Carroll skadet i sin West Ham-debut

Andy Caroll fandt ikke målet i sin første kamp som West Ham-spiller og måtte forlade banen før tid.

Det blev ikke den allerbedste debut for Andy Carroll i West Ham-trøjen. Den tidligere Liverpool-angriber blev hentet til London-klubben for at lave mål, men han kom ikke på tavlen i 3-0-sejren over Fulham.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Derimod måtte landsholdsangriberen humpe af banen midtvejs i anden halvleg med en skade efter en hovedstødsduel med den tidligere FCK-forsvarer Brede Hangeland.

Inden da nåede han dog at være med i oplægget til hjemmeholdets første mål, der blev scoret af Kevin Nolan allerede i det første minut.

Hos Fulham var der også debut til en ny angriber i form af Dimitar Berbatov, som blev skiftet ind i pausen, hvor West Ham allerede havde scoret tre mål.

Den tidligere United-frontløber kunne dog ikke forhindre nederlaget, og dermed måtte Fulham for anden weekend i træk forlade banen som taber.

West Hams øvrige mål blev scoret af Matthew Taylor og den tidligere FC Midtjylland-spiller Winston Reid. Reids mål blev scoret på hovedstød i forbindelse med et hjørnespark.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.