Caroline Flemings kæreste Stig-Frederik Kølle er gået konkurs med et af sine firmaer.
Det er stamcellefirmaet StemMedical, som er begæret konkurs, skriver B.T. på baggrund af oplysningerne fra det offentlige virksomhedsregister.
Stig-Frederik Kølle har ifølge pr-agent Elisa Lykke ikke deltaget i driften af firmaet siden foråret 2023, og indtil for nylig har han kun været deltaget i et par bestyrelsesmøder.
B.T. skriver desuden, at StemMedical i 2022 havde et underskud på omkring 19 millioner kroner.
Stig-Frederik Kølle er plastikkirurg og indledte et forhold til Caroline Fleming sidste år.
Det afslørede den tidligere baronesse overfor Her og Nu ved årsskiftet.
For en uge siden postede hun på Instagram billeder fra varmere himmelstrøg. Billederne viser, at forholdet stadig er brandvarmt. Caroline Fleming skrev blandt andet "happy forever".