Prinsesse Dianas butler Paul Burrell havde angiveligt et seksuelt forhold til afdøde prinsesse Diana. Det hævder Burrells svigerbror, Ron Cosgrove, i et interview med News of The World.
Ifølge Cosgrove har Burrell selv fortalt ham om forholdet og om hvordan han skulle stå til rådighed 24 timer i døgnet i tilfælde af at prinsessen fik lyst til sex.
- Burrell fortalte, at Diana var meget krævende i sengen og lidt kinky, og at hun kunne finde på at ringe når som helst på døgnet, fordi hun ville have sex. De gjorde , siger Ron Cosgrove.
Men det holder ikke ved det. Angiveligt var Diana og Burrell forelskede i hinanden.
- Han sagde det i fulde alvor. Jeg troede ikke helt på det. Jeg tænkte, at han levede i en fantasiverden, men han insisterede på, at det var sandt, fortæller Cosgrove, der i dag ikke ved, hvad han skal tro.
Burrell har også fortalt, hvordan han ved en lejlighed så den engelske dronning nøgen.
Om butleren, der igen og igen har overrasket med opsigtsvækkende detaljer og afsløringer om Diana, virkelig havde et forhold til Diana, er dog langt fra sikkert. Han er således kendt og berygtet for at have et noget lemfældigt forhold til sandheden og er flere gange blevet taget i at lyve.